0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kristendom hitter blandt danske muslimer

De seneste to år har flere hundrede muslimer vendt islam ryggen. Antallet stiger kraftigt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hun tilbagelægger de fire trin ned til karret med det hellige vand. Tager pastorens hånd og en dyb indånding, inden hun lader krop og ansigt synke ned under vandoverfladen og ind i den kristne tro.

43-årige Safiya har taget en kontroversiel beslutning. Med dåben har hun endegyldigt lagt sin muslimske fortid bag sig.

»Det er ikke et nemt valg at træffe, men det er nødvendigt for mig, hvis jeg skal føle mig fuldkommen«, fortæller Safiya begejstret, da hun få minutter senere modtager stående ovationer fra medlemmerne af frimenigheden Church of Love.

Dermed deler iraneren skæbne med de 100-150 andre muslimer, som i år vil vende islam ryggen i Danmark og lade sig omfavne af det kristne budskab.

Flere skifter islam ud med kristendom
Tallet er steget støt de seneste år, lyder vurderingen enstemmigt fra en stribe præster, kirkelige organisationer og eksperter.

»Det er en klart stigende tendens. Jeg vil skønne, at der årligt er 100-150 muslimer, der konverterer i Danmark«, siger landets førende ekspert i konversioner, ph.d. i interkulturelle studier Mogens Mogensen.

Han står bag den hidtil mest omfattende undersøgelse af konversioner fra islam til kristendommen i Danmark. Undersøgelsen konkluderede, at lidt under 1.000 muslimer fra 1980 til 2007 konverterede til kristendommen.

»Men de seneste år har fænomenet været stigende. Det skyldes formentlig, at muslimer gennem uddannelse og arbejde har fået en langt bedre kontakt med kristne i Danmark og deres værdier. Vi ser en klar sammenhæng mellem integrationen og antallet af konversioner«, siger Mogens Mogensen.

Interessen vokser
I Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), en paraplyorganisation for 230 migrantmenigheder i Danmark, oplever man også langt flere konversioner.

»Min klare fornemmelse er, at det er speedet op de seneste to år. Vi får langt flere henvendelser fra muslimer, der ønsker at lære kristendommen at kende«, siger daglig leder i KIT Hans Henrik Lund.

En af de menigheder, der forkynder kristendommen for tidligere muslimer, er den arabiske menighed Greater Love i Vigerslev Kirke i København, der blev grundlagt i 1999. Og den voksende interesse er ikke til at tage fejl af, forklarer præst Nabil Astafanos.

»De seneste to år har vi haft flere muslimer, som kommer og vil omfavnes af kristendommen, end alle de tidligere år tilsammen. De oplever religionsfriheden i Danmark, og mange kan for første gang selv vælge, hvilken trosretning de vil tilhøre«, siger han.

Hjemme i kristendommen
Tilbage i Church of Love er der blevet stille for en stund. De godt 150 tilhørere lukker øjnene og breder armene ud, mens de vugger fra side til side og hvisker en stille bøn.

Kirkelokalet minder mest af alt om en moderne foredragssal.

Prædikestol, kalkmalerier og træbænke er erstattet med headset, videomonitorer og designerstole, og pastorernes forkyndende ord repeteres skiftevis på dansk og farsi.

Foruden en håndfuld danskere består skaren af vuggende tilhørere nemlig hovedsagelig af afghanere og iranere, og mange af dem har ligesom Safiya lagt Koranen på hylden for at stikke snuden i Bibelen i stedet.

»Det er i kristendommen, jeg føler mig hjemme. Kærligheden og tilgivelsen i kristendommen gør mig lykkelig«, siger hun og smiler indforstået, da hun får øjenkontakt med en anden af menighedens piger, der også i dag er blevet renset for synder og indlemmet i det kristne fællesskab.

»Der er flere og flere, der gør det. Egentlig er jeg selv kommet i kirken i nogle år, men det tog noget tid at samle mod til at tage springet fuldt ud og blive døbt«.

Dåb hver måned
Oppe fra scenekanten sender kirkens iranske pastor og grundlægger, Massoud Fouroozandeh, de fremmødte hjem med en overflod af velsignelse og opfordringer til at passe på hinanden.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce