Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medicin mod henholdsvis forhøjet blodtryk, for meget kolesterol i blodet og mod problemer med vandladningen. Arkivfoto.
Foto: FINN FRANDSEN

Medicin mod henholdsvis forhøjet blodtryk, for meget kolesterol i blodet og mod problemer med vandladningen. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Storforbrug af medicin blandt raske

Siden 2003 er salget af kolesterolsænkende medicin steget med 233 procent. Årsag: Raske mennesker sygeliggøres, vurderer eksperter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi spiser kolesterolsænkende medicin som aldrig før; for at undgå blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme.

Men alt for mange danskere bliver gjort til patienter på den konto – selv om de intet fejler, mener flere læger og forskere.

Efter at sagkundskaben har sænket grænsen for det anbefalede kolesteroltal, er forbruget af kolesterolsænkende medicin siden 2003 steget med 233 procent.

Unødvendig behandling
I alt 435.177 danskere spiser i dag medicinen, de såkaldte statiner, selv om flere eksperter mener, at behandlingen er unødvendig for en stor del af dem.

»I dag er anbefalingen et kolesteroltal under 5. Med den grænse har de fleste voksne et ’for højt’ kolesteroltal. Og derfor gør vi en stor del af befolkningen til patienter uden grund«, siger Mats Lindberg, læge og talsmand for netværket Læger Uden Sponsor.

Uffe Ravnskov, læge, kolesterolforsker og formand for det internationale netværk af kolesterolskeptikere (Thincs), har i mange år tordnet mod beslutningen om at nedsætte grænsen for et normalt kolesteroltal.

Uvidenhed om skadevirkninger
»Man sænker hele tiden grænsen for normalkolesterol. At man i dag skal have et kolesteroltal under 5 for at undgå at komme i behandling, er fuldstændigt afsindigt. Snart er hele menneskeheden i statinbehandling, og det er en helt forfærdelig udvikling. Lægestanden er helt uvidende om alle de bivirkninger, der følger med«, siger han.

Det er almindeligt kendt, at behandlinger med kolesterolsænkende medicin kan give bivirkninger som hovedpine, kvalme og muskelsmerter.

Men Uffe Ravnskov mener, at det er videnskabeligt bevist, at statinbehandlinger også kan give hudkræft og impotens.

Lavt tal anbefales fortsat
Trods det stigende forbrug af kolesterolnedsættende medicin anbefaler både Praktiserende Lægers Organisation og Hjerteforeningen i Danmark, i lighed med søsterforeninger i udlandet, at raske mennesker holder kolesteroltallet under 5 på baggrund af anbefalinger fra Dansk Cardiologisk Selskab.

»Grænserne for, hvornår man sættes i behandling, er sænket på baggrund af undersøgelser, som man har lavet i USA og England. Det er ikke noget problem, så længe lægerne er dygtige nok til at vurdere de enkelte tilfælde, og det er vi. Vi bestiller jo nærmest ikke andet«, siger Michael Dupont, formand for Praktiserende Lægers Organisation.

Men han erkender samtidig, at masser danskere får medicinen, selv om de ikke har brug for den:

»Det er formentlig de fleste. Og mange af dem ville sikkert aldrig blive syge, selv om de undlod at tage medicinen«, siger Michael Dupont.

»Rent vrøvl«
Hjerteforeningen kaldet det »rent vrøvl«, at statinbehandlinger kan give kræft, sådan som Uffe Ravnskov hævder.

»Når vi ser data offentliggjort for hundredtusinder patienter i kliniske videnskabelige forsøg, er der ikke nogen overforekomst af cancer ved brug af statiner. Nye statiner er blevet overvåget i hidtil uset grad. Der har intet været i det. Intet. Og havde der været det, var der blevet grebet ind«, siger Hjerteforeningens formand, Peter Clemmensen.

Ifølge indlægssedlerne i statinmedicinen er det én ud af 1.000 brugere, der risikerer at få bivirkninger i form af muskelsygdomme, nerve- og leverbetændelse.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden