Partier vil straffe stalkere hårdere

Dansk Folkeparti trumfer SF's forslag om hårdere straffe til stalkere.

Danmark

Stalkere skal lettere kunne straffes.

Det er der tilsyneladende politisk enighed om i dag, hvor retsudvalget har inviteret til høring om stalking. SF vil ændre straffeloven, så personer, der er sygeligt besatte af deres offer og som forfølger det, kan blive dømt. Blandt andet til psykiatrisk behandling.

LÆS ARTIKEL

Og det vil to partier fra regeringsfløjen umiddelbart gerne støtte op om.

Vi mangler en definition
»Man kan lave en konkret paragraf, der understreger, at stalking i enhver form er ulovlig. At vi ikke behøver først at lave et tilhold, men i stedet kan gå direkte til og dømme for stalking«, siger de konservatives retsordfører, Tom Behnke.

Han minder om, at det er nødvendigt at lave en klar definition af, hvad stalking er.

»Derfor er man i gang med et udvalgsarbejde, så jurister kan definere begrebet, så vi kan få dømt forbryderne, og så alle de harmløse går fri«.

Med henblik på at få det skrevet ind i loven?

»Det kan jeg ikke bekræfte endnu, men vi går positivt til opgaven«, siger K-ordføreren, der deltager i dagens høring. Han synes på ét punkt, at høringen er unuanceret.

»Det har ærgret mig lidt, at der hele tiden bliver sagt 'manden'. I de tilfælde af stalking, jeg kender til, er det kvinder, der følger en mand. Stalking går begge veje«.

DF har stramt forslag på vej
Regeringens støtteparti har et lovforslag på vej, som det vil fremsætte i løbet af næste uge, siger retsordfører og næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.

»Vi vil komme med forskellige forslag til, hvad man kan gøre. Med overfaldsalarmer, tilhold, højere straffe for stalking og så videre«, siger han.

Hvordan adskiller jeres forslag sig fra SF's?

»Jeg vil sige, at vores forslag er strammere, for vi lægger op til en højere strafferamme. Den nuværende potentielle straf på to år bliver overhovedet ikke brugt. Vi er nødt til at forhøje strafferammen og eventuelt indføre minimumsstraffe. Man kan ikke angribe det her problem, hvis ikke gerningsmændene får en mærkbar straf. Det gør de ikke nu«.

Har du fået nye input til jeres forslag fra dagens høring?

»Ja, det må man sige. Både om politiets indsats, der ofte slipper sagen alt for hurtigt, men også det med at strafferammerne skal sættes op«.

Politiet skal mindes om at holde ved

Tom Behnke (K) er enig i behovet for at indskærpe situationens alvor over for visse politikredse.

»Det undrer mig, at det halter så mange steder i landet, hvad jeg kan forstår ud fra høringen. Nogle steder fungerer det. Andre steder kan man godt trænge til, at justitsministeren lige banker på og husker på at tage stalking alvorligt«, siger Tom Behnke.

Liberal Alliance venter med at tage stilling til, om stalkere eventuelt skal have hårdere straffe og bedre mulighed for behandlingsdom, ind til de har set referatet fra dagens høring. Venstres retsordfører, Kim Andersen, er positiv på at se på behovet for bedre mulighed for behandlingsdomme. De radikales retsordfører, Manu Sareen, er også positiv.

Ingen kender omfanget af problemet herhjemme, men Dansk Anti-Stalking Forening vurderer, at der er tale om flere tusinde tilfælde hvert år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce