Udviklingsminister Ulla Tørnæs bakker politiet op i, at de godt må kalde tyveknægte med afrikanske rødder for negre. Arkivfoto.
Foto: LEHMANN MARTIN

Udviklingsminister Ulla Tørnæs bakker politiet op i, at de godt må kalde tyveknægte med afrikanske rødder for negre. Arkivfoto.

Danmark

Ulla Tørnæs: Bare kald dem negere

Udviklingsminister Ulla Tørnæs mener, at det er i orden, at politifolk kalder tyve af afrikansk oprindelse for negere.

Danmark

Udviklingsminister Ulla Tørnæs medgav som gæst i DR's radioprogram 'Go'morgen P3', at der ikke er noget i vejen for at bruge betegnelsen negre om sorte afrikanere.

Men en sprogforsker kritiserer ordet.

Efter en snak om Afrikakommissionen, der fremlægger sit arbejde i dag, blev det tid til en omgang 'Hard Talk' med Kanonkongen, radioværten med de satiriske tilbøjeligheder, som lyder det borgerlige navn Jesper Holm.

I programmet læste Kanonkongen op fra en politirapport fra Syd- og Østjyllands Politi, hvori nogle tyve er betegnet som negre.

Politi må kalde dem, hvad de vil På radioværtens spørgsmål om, hvordan Ulla Tørnæs har det med det udtryk, svarede ministeren:

»Ja, det må de jo sådan set selv om, hvad de skriver i deres politirapporter. Om de kalder dem negre, eller de kalder dem sorte, eller om de kalder dem afrikanere, eller hvor de stammer fra«, sagde Ulla Tørnæs og slog fast:

»Det afgørende er forhåbentligt, at de skal bruge dem til at identificere tyvene, der har begået én eller anden form for kriminel handling«.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs kom i radioprogrammet ikke ind på, hvad hun selv vil kalde mennesker af afrikansk afstamning.

Ingen grund til at sige neger
Det er ikke noget i vejen sprogligt for at kalde sorte mennesker fra Afrika for 'negre', mener Ole Togeby, der er professor i sprog ved Aarhus Universitet. Det har vi gjort i hundredvis af år.

Men hvis man vil undgå at støde folk unødigt, er der ingen grund til at anvende termen.

»Der er ingen grund til at fastholde, at de hedder negre, hvis man kan finde andre ord, der er dækkende, siger Ole Togeby. Han kalder det »ordforbistring« at fastholde et ord, der kan støde folk.

Amerikanere har skylden

Ole Togeby giver amerikanerne skylden for, at vi er holdt op med at bruge betegnelsen 'neger' i daglig tale. Da 'negro' blev til det nedsættende 'nigger' i USA, fik vi i Danmark efterhånden opfattelsen af, at 'neger' var en politisk ukorrekt betegnelse.

Selv vil Ole Togeby bruge betegnelsen sort afrikaner som et sprogligt præcist alternativ til neger. Og det mener professoren også, at offentlige myndigheder burde gøre.

»Det er en dum sprogpolitik, hvis man bevist kalder folk for negre«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce