Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sidste år var 898 teenagepiger døden nær, fordi de tog for mange piller.
Foto: Finn Frandsen

Sidste år var 898 teenagepiger døden nær, fordi de tog for mange piller.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rekord i forgiftninger med Panodil

898 piger tog en overdosis piller i 2008. Statens svar er en ny kampagne, men fagfolk boykotter: Det er en lappeløsning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver gang, 10 timer er gået, bliver endnu en pige indlagt akut på hospitalet, fordi hun har slugt en livsfarlig dosis Panodiler eller andre hovedpinepiller.

Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra Landspatientregistret, som Sundhedsstyrelsen har trukket til Politiken.

Sidste år var 898 teenagepiger døden nær, fordi de tog for mange piller.

»Det er en helt sindssyg udvikling, som skal stoppes nu«, siger Anna Lynge, stifter af netværket Girltalk, hvor unge piger søger hjælp til at løse deres problemer.
Ny kampagne på vej

Tallet er steget støt de seneste ti år, fra 2007 til 2008 med syv procent. For fem år siden kom der på ordre fra myndighederne store mærker med advarsler på pilleglassene, og der blev søsat en kampagne om, at forældre skal sikre sig, at deres børn ikke kan få fingre i pillerne.

Men trods indsatsen er antallet af forgiftede teenagepiger steget med 40 procent på de fem år. Alligevel er Sundhedsministeriets svar mere information.

En kampagne skal fortælle forældre og bedsteforældre, at de skal opbevare pillerne i et aflåst medicinskab. Til efteråret.

Både Livslinien, der giver gode råd til mennesker i krise, og landets apoteker er inviteret med til at udforme kampagnen. Men i lyset af den alarmerende udvikling har de besluttet at boykotte den.

»Advarselsmærkaterne og kampagnen fra 2004 har ikke virket, derfor er der ingen grund til at tro, at en ny informationskampagne vil gøre en reel forskel. Vi er ikke med på flere lappeløsninger og vil ikke spændes for den vogn«, siger Lotte Fonnesbæk, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen.

Pigerne handler i impuls
Teenagepigerne føler, at problemer med forældre, venner og i skolen tårner sig op, uden at de kan løse dem, siger en af landets førende eksperter i forebyggelse af selvmord, overlæge Merete Nordentoft fra Bispebjerg Hospital. Og når de sluger en overdosis, sker det langtfra altid efter lange overvejelser om, at de vil herfra:

»Pigerne handler på en impuls. I halvdelen af tilfældene har pigen tænkt over det i under en time, inden hun sluger pillerne. De tager det nærmeste, og det er ofte store glas med Panodiler. De bør på recept, for så ville færre familier have dem stående. Det har hjulpet i England«.

Livslinien vil ikke lægge navn til kampagne
Men for Livslinien handler problemet om mere og andet end bare piller. Derfor nægter de at lægge navn til en ny kampagne om, at piller er farlige i høje doser.

»Der er alene fokus på, hvordan vi skal fjerne metoderne, men ikke årsagerne til de unges mistrivsel«, lyder det fra Livsliniens formand Morten Thomsen, der foreslår, at der bliver nedsat et råd af eksperter, der skal komme med forslag til en national handlingsplan på området.

MInister siger nej til recept
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) afviser at sætte de store pilleglas på recept.

Han vil nu holde et møde med Livslinien for at få deres bud på, hvad der skal til for at knække kurven. Ministeren har via sin pressemedarbejder sendt en mail.

»Kampagnen er vigtig, for det handler om at forebygge, at de unge forsøger selvmord. Det handler om at rokke ved årsagerne. Her spiller for eksempel forældre, skolepsykologer og de praktiserende læger en vigtig rolle«, skriver sundhedsministeren, der ikke vil kommentere, at parterne bag hans kampagne falder fra.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden