Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Menneskerettighedsekspert: Korrekt at dømme Hedegaard for racisme

Selvfølgelig skal Lars Hedegaard stå til ansvar for de ting, han siger, mener ekspert.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først blev han frifundet i byretten for racistiske udtalelser.

Så blev han dømt i Østre Landsret og fik en bøde på 5.000 kroner for præcis det samme.

Men det er ikke særlig kontroversielt, mener landsdommer Michael Lerche.

Heller ikke, selv om dommen har trukket overskrifter på de fleste af landets medier.

»Det er en anden bevisvurdering, landsretten er nået frem til. Byretten lagde til grund, at han ikke forventede, at interviewet var givet med henblik med offentliggørelse, og det havde landsretten en anden vurdering af«, siger Michael Lerche.

POLITIKEN MENER

Formanden for Trykkefrihedsselskabet er dømt for at overtræde straffelovens bestemmelse om forbud mod racediskrimination i et godt 35 minutter langt interview, der blev optaget ved en julefrokost i december 2009 og senere publiceret på snaphanen.dk.

»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«, sagde Lars Hedegaard blandt andet i interviewet.

Rigtig dom i forhold til menneskerettigheder
Christoffer Badse, der er jurist i Dansk Institut for Menneskerettigheders afdeling for ligebehandling og mangfoldighed, er helt enig.

»Efter min mening er det en fuldstændig rigtig dom, der er helt i overensstemmelse med praksis«, siger Christoffer Badse.

Han ville omvendt have fundet det stærkt bekymrende, hvis byrettens dom havde fået lov at gælde. For den dom skaber efter hans mening usikkerhed om, hvorvidt man er ansvarlig for de ting, man siger til journalister.

»Landsretten bryder med den uheldige linje, og gør det helt klart, at man er ansvarlig for de ytringer, man kommer med i medierne«, siger Christoffer Badse.

Også forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er enig i dommen.

»Det er en klar afgørelse. Lars Hedegaard er dømt for grove, generaliserende beskyldninger mod en befolkningsgruppe, og de er uden hold i virkeligheden«, siger Oluf Jørgensen.

Hedegaard vil videre med sagen

Lars Hedegaard selv er ikke enig. Han vil efter samråd med sin advokat nu søge procesbevillingsnævnet om tilladelse til, at sagen kan gå videre ved Højesteret.

Og bliver han afvist her, vil han søge at bringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det mener Oluf Jørgensen dog ikke, han vil få held med.

»Jeg tror, at sagen slutter her, for den er ikke principel. Det er en sag om såkaldt hadefulde ytringer, og jeg tror ikke, han får lov til at bringe den videre«, siger Oluf Jørgensen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden