Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jurist: Lars Hedegaards dom er baseret på uholdbar begrundelse

En professor i strafferet forstår ikke, at landsretten kan dømmer Lars Hedegaard for en tilsyneladende uforsætlig handling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Østre Landsret i denne uge dømte Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, for racisme, gav domstolen en juridisk uholdbar begrundelse for dommen.

Det vurderer professor i strafferet ved Copenhagen Business School Vagn Greve, skriver dagbladet Information.

Ifølge straffelovens paragraf 266 b, den såkaldte racismeparagraf, er det strafbart at fremsætte racistiske udtalelser »med forsæt til udbredelse i en videre kreds«. Men i Østre Landsrets begrundelse for dommen mod Lars Hedegaard skriver domstolen, at »[A] burde have indset, at [A]’s udtalelser ville blive offentligt udbredt til en videre kreds.«

Uagtsom handling

Med andre ord omtaler landsretten sagen som om, Lars Hedegaard har handlet uagtsomt.

»At man burde have forstået noget, er ikke det samme, som at man har forstået det, og derfor opfylder rettens begrundelse ikke lovens betingelser«, siger Vagn Greve til Information.

LÆS MERE

Han understreger, at præmisserne for dommen muligvis ville kunne føre frem til den vurdering, at Lars Hedegaard faktisk havde forsæt om udbredelse af sin udtalelse.

»Og det kan jo også godt være, at dommerne har ment, at der forelå forsæt. Men det har de ikke skrevet i begrundelsen, og det er det afgørende. Dommens begrundelse kan ikke bære konklusionen«.

DOKUMENTATION

Chefjurist ved den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Jacob Mchangama, er enig med Vagn Greve i, at begrundelsen fra Østre Landsret er problematisk.

»Som jeg ser bevismaterialet, ville man muligvis godt kunne argumentere for, at Hedegaard havde det fornødne forsæt. Men det er rigtigt, at domstolen formulerer det på en måde, så man kan blive i tvivl om, hvorvidt der i stedet er tale om uagtsomhed, og det er meget uheldigt«, siger han til Information.

INFOLæs Informations historie her

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden