Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Amnesty retter hård kritik mod Danmark

Danske antiterrorlove undergraver menneskerettigheder, skriver Amnesty i årsrapport.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere og regeringer i Europa »har selv bidraget til at fremme et klima af intolerance og fremmedhad«, hedder det i Amnesty Internationals årsrapport, der beskriver menneskeretssituationen i 2010 og begyndelsen af 2011.

Danmark får hårde ord med på vejen. Den danske »antiterrorlovgivning fortsatte med at skabe bekymring«, hedder det i rapporten. Den påpeger, at danske myndigheder ser »fremskridt i beskyttelsen imod terror«, men det sker ifølge Amnesty på bekostning af menneskerettigheder.

Tvangsmæssige tilbagesendelser »i modsætning til internationale retningslinjer fortsatte, herunder til Irak«, hedder det i rapporten. Den juridiske kontrol med »politiets adgang til private og fortrolige oplysninger var svag« og procedurerne for indsigelser imod deportationer og udvisninger »med henvisning til national sikkerhed forblev unfair«.

Trods anbefalinger fra FN’s flygtningeagentur, UNHCR, blev mindst 62 irakere sendt tilbage til Bagdad i 2010 »trods den reelle risiko for forfølgelse eller alvorlig skade på dem«.

Svagt racismeforsvar
Amnesty tilslutter sig den kritik, som CERD, Komiteen for Ophævelse af alle Former for Racediskrimination, rettede imod Danmark i august sidste år for ikke at »give passende beskyttelse for romaer og andre rejsende i landet«. Det drejer sig blandt andet om ringe effektiv beskyttelse »imod diskrimination og hadsk kriminalitet« og mangelfuld adgang til offentlige ydelser. Det nye pointsystem for personer, der søger permanent ophold i landet, indebærer »belastende og strenge krav, der på unfair vis kan udelukke sårbare personer«.



Den danske regerings omgang med de såkaldte Dublin II-regler for videresendelse af asylsøgere kritiseres også hårdt. I maj 2010 ændredes den danske politik, så asylsøgere kunne sendes videre til Grækenland »på trods af manglen på beskyttelse under de nuværende græske asylprocedurer«.

LÆS ARTIKEL

Men regeringen erklærede »at den ikke længere ville vente på, at Grækenland accepterer ansvaret for en sag før modtagelse af personer«.

Den Europæiske Menneskeretsdomstol standsede videresendelse af mindst 304 personer. Den hindrede således »effektivt flertallet af videresendelser«. Men i modsætning til kendelser fra Europas fremmeste vagthund for menneskerettigheder standsede Danmark ikke »Dublin-videresendelser til Grækenland. Ved årets slutning var 20 mennesker blevet videresendt til Grækenland«.

Fornedrende

]

Danskere går ikke fri

Danskere får også deres menneskerettigheder krænket af overdrevne beføjelser i antiterrorlovgivningen. Amnesty fremhæver klimatopmødet i København i december 2009, hvor massearrestationen var »ulovlig«, som en dansk domstol også slog fast. Med »fornedrende behandling« af 178 arresterede krænkede Danmark den europæiske konvention om menneskerettigheder, hedder det i rapporten. Og dansk lov beskytter »ikke tilstrækkeligt kvinder imod seksuel vold«. I gennemsnit resulterer kun 20 procent af rapporterede voldtægter med domfældelse. »Flertallet af sagerne lukkes af politiet eller anklagemyndigheden og bringes aldrig for en domstol. Det medfører en høj risiko for straffrihed for gerningsmænd«.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden