Fremtidssikring. De grønne fodboldbaner og udsigten til Københavns gamle kirkespir bliver ikke afløst af billigboliger.
Foto: JENS DRESLING

Fremtidssikring. De grønne fodboldbaner og udsigten til Københavns gamle kirkespir bliver ikke afløst af billigboliger.

Danmark

Kløvermarkens historiske udsigt er fredet

Fem års tovtrækkeri om billigboliger i Kløvermarken er endegyldigt slut med fredningen.

Danmark

Fra Kløvermarkens store grønne arealer kan man se ind over Københavns gamle tårne og kirkespir, ugeneret af høje bygninger og hvad der ellers hører en storby til.

Det har københavnske politikere med Ritt Bjerregaard i spidsen prøvet at lave om på med adskillige planer om at bygge boliger på rekreationsområdet på Amager.

Derfor rejste Danmarks Naturfredningsforening for to år siden en fredningssag, som nu er afgjort til naboernes fordel.

LÆS OGSÅ

»Vi har først og fremmest rejst fredningssag, fordi det er det eneste sted, hvor man har kig ud over den gamle fæstningsby«, siger fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening (DN), Birgitte Bang Ingrish og fortsætter:

»Kløvermarken er det eneste brokvarter, hvor fælleden er ubebygget. Det er ret unikt for en storby, at vi har 39 hektar, der aldrig har været bebygget«.

Tidligere har det grønne område på Amager været Christianshavns gamle fælled, hvor dyrene græssede, det har lagt jord til Danmarks første flyveplads, og det har huset Danmarkshistoriens største flygtningelejr med 18.000 flygtninge efter Anden Verdenskrig.

Pia Allerslev glad for fredningen
Ikke kun naturfredningsforeningen er glade for fredningsdommerens afgørelse i sagen. Også kultur - og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), glæder sig over afgørelsen.

»Jeg er rigtig glad for, at Ritt Bjerregaards vanvittige planer om billigboliger på Kløvermarken endegyldigt er slut«, siger venstreborgmesteren, der siden Ritt Bjerregaard først begyndte at tale om billigboliger i 2006, har været imod at nedlægge det grønne område.

»København har i forvejen så få rekreative områder til at spille forbold og løbe og hvad ved jeg, så at begynde at skære lunser af de områder, vi har, synes jeg er en rigtig dårlig idé«, siger Pia Allerslev.

Samme begrundelse går igen hos Danmarks Naturfredningsforening.

»Fredning er den eneste garanti for, at der ikke bliver opført bygninger. Alle prognoser viser, at flere og flere flytter til København, og når der kommer flere mennesker, må der også være flere grønne områder«, siger fredningsleder, Birgitte Bang Ingrish.

Den kinesiske mur på Amager

De første planer om at bygge boliger i Kløvermarken kom i 2006, hvor Bjarke Ingelsk Group arbejdede på et projekt, de kaldte Den kinesiske mur. Naturfredningsforeningen lurepassede.

I 2007 blev der udskrevet en ny arkitektkonkurrence, og der gik naturfredningsforeningen aktivt ind i sagen. Foreningen endte med at pege på en løsning, hvor en del af området ville blive bebygget, men hvor udsigten stadig blev bevaret.

LÆS OGSÅ

Den løsning kunne borgerrepræsentationen dog ikke finde flertal for, og i frygt for nye planer om at bebygge hele området rejste naturfredningsforeningen i 2009 en fredningssag.

Fredningsdommeren lagde i sin afgørelse primært vægt på det kulturhistoriske aspekt og dernæst på, at området skal bevares som et rekreativt opråde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce