Færre unge spærres inde bag låste døre

I mere end et årti har der konstant været for få pladser til kriminelle børn og unge med adfærdsproblemer bag høje mure og overvågningskameraer.

I takt med øgede bandeproblemer og flere sager med voldelige unge er der blevet brugt millioner på nye pladser – køen har bare været svær at få has på.

Men nu er der for første gang for alvor tomme pladser på landets sikrede institutioner, der drives af regionerne.

Hvor institutionerne i 2009 måtte afvise over 400 unge, er belægningsprocenten i løbet af årets første måneder dykket fra 100 til nu 70, oplyser Danske Regioner, der driver institutionerne.

Modtager ikke de optimale tilbud
Og af en statistik, som regionerne offentliggør i dag, kan man se en af forklaringerne: Kommunerne har på fem år droslet brugen af de sikrede institutioner ned til det halve.

Dermed modtager en stor del af de børn og unge, der i forvejen befinder sig i en meget vanskelig situation, ikke det optimale tilbud, lyder alarmråbet fra Danske Regioners formand, Carl Holst:

»Det er vigtigt, at de unge ikke blot kommer i kommunal opbevaring, men at vi holder fast i en faglig kvalitet«, siger Carl Holst, som også er formand for Region Syddanmark for Venstre.

Carl Holst efterlyser en undersøgelse af, hvad der egentlig sker: »Ingen af os ved, om det kommunale tilbud er bedre. Men alle os, der er folkevalgte til at tage os af de svageste medborgere, har en interesse i at få det afklaret«, siger han.

Det nytter jo ikke
På sikrede institutioner sidder der både varetægtsfængslede unge, unge anbragt ved dom som led i den såkaldte ungdomssanktion samt unge, der er placeret af deres kommune for at få behandling.

En af de kommuner, der har besluttet at drosle kraftigt ned på brug af regionernes sikrede institutioner, er Aalborg. Her bliver en del unge i stedet installeret i almindelige lejligheder med voksenstøtte.

Kvalitetskonsulent Winnie Kjærsdam fra Aalborg Kommune vurderer, at resultaterne ved at anbringe de unge bag lås og slå i regionernes institutioner har været for ringe:

»Mange af institutionerne har en politik med for eksempel at klæde de unge af, når de ankommer, fratage dem personlige ting som mobiltelefoner; de må ikke have ret mange kontakter udadtil, de overvåges af kameraer og så videre. Det oplever de unge som meget voldsomt og krænkende, og det gør det sværere at få en relation til dem«, mener Winnie Kjærsdam.

Aalborg Kommune så kritisk på sagen
Aalborg Kommune begyndte for alvor at se kritisk på sagen, da antallet af aalborgensiske unge på sikret institution på kort tid steg fra 4 til 11. Det var der ikke umiddelbart nogen god forklaring på, fortæller Winnie Kjærsdam.

Hun vurderer, at Aalborg Kommune inden for det seneste års tid har undgået mindst ti anbringelser på sikret institution på grund af den nye hjemme er bedst-politik. Og et lignende antal unge har fået afkortet deres ophold.
Har ikke fået nej fra anklagemyndigheden endnu

Anklagemyndigheden skal i en række af sagerne vurdere, om det kommunale tilbud er lige så forsvarligt som indespærring på en sikret afdeling, fordi en del af de unge har begået vold eller kan være til fare for sig selv.

»Men vi har ikke fået nej fra anklagemyndigheden endnu«, siger Winnie Kjærsdam. Som afviser, at hovedsigtet med at klare de voldsomme unge i kommunen frem for på de sikrede institutioner er at spare penge.

Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Inge Bryderup har forsket i ungdomskriminalitet og interviewet unge om deres oplevelse af forholdene på de sikrede institutioner. Hun er ikke bekymret over, at færre unge anbringes under de fængselslignende forhold.

Ydmygende
»I hvert fald halvdelen af de sikrede institutioner har en meget adfærdsregulerende pædagogik, hvor regler og konsekvens er det væsentlige, og her føler de unge sig ofte krænkede og ydmygede. De oplever ikke at komme igennem den modning, de har behov for, de oplever ikke at blive taget alvorligt, og det kan have en modsat effekt end den ønskede«, siger Inge Bryderup.

Efter hendes opfattelse er mange kommuner i stand til at give unge med voldsom adfærd et andet tilbud, hvor de voksne både passer på, at de ikke laver ulykker, og samtidig giver dem massiv voksenstøtte.

»Denne gruppe unge er blevet udskilt og stigmatiseret de seneste ti år og anbragt sammen med andre kriminelle unge. At de nu i højere grad igen skal behandles sammen med unge med andre problemer er jo meget relevant, for deres hovedproblem er jo som de andres: at de kommer fra meget belastede forhold«.

Så stopper udbygningen
I årevis har regionerne udbygget med flere pladser, og så sent som for godt et år siden var situationen så desperat, at mange unge måtte sidde i fængsel sammen med voksne, fordi der ikke var pladser nok på de sikrede institutioner.

Efter planen skulle Danske Regioner have udbygget yderligere, så der i 2012 ville være 177 pladser – men byggeplanerne er nu enten stoppet eller udskudt.

Regionernes formand, Carl Holst, afviser, at hans alarmråb om manglende brug af de sikrede pladser hænger sammen med, at han om kort tid skal forhandle regionernes økonomi med finansministeren:

»Nej, det drejer sig ikke om kroner og øre. Det drejer sig om mennesker. Vi har ikke forbygget os, vi har jo bevidst stoppet udbygningen«.