Dømt. Sagen om eksplosionen på Hotel Jørgensen i september sidste år har fundet en foreløbig afslutning i Københavns Byret. Lors Dukajev er fundet skyldig i terror.
Foto: Tegning: Roald Als/Politiken-Tegning

Dømt. Sagen om eksplosionen på Hotel Jørgensen i september sidste år har fundet en foreløbig afslutning i Københavns Byret. Lors Dukajev er fundet skyldig i terror.

Danmark

Tjetjener er skyldig i forsøg på terror

Byretten har fundet ét-benet mand skyldig i at have forberedt et terrorangreb.

Danmark

Lors Dukajev forsøgte at gennemføre en terrorhandling.

Det fastslår Københavns Byret, der netop har fundet manden skyldig i forsøg på terror. Alle seks nævninge og tre dommere er enige i, at manden er skyldig.

Retten finder det bevist, at han ville sende en brevbombe til Jyllands-Posten i Viby ved Aarhus.

Dommere og nævninge mente, at Lors Dukajevs forklaring om, at bomben skulle bruges i selvforsvar var utroværdig.

Retten skal nu tage stilling til den fængselsstraf, forbrydelsen skal takseres til. Strafudmålingen ventes afsagt i morgen, hvor anklager og forsvarer forinden skal procedere på straffens længde.

Sagen mod den et-benede tjetjener begyndte i midten af maj ved Københavns Byret.

Den har afsløret detaljer om den tiltalte, der ifølge anklagemyndigheden er med til at underbygge påstanden om, at manden ville slå til med en terrorbombe mod Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ

Tingene skikkede sig tilsyneladende ikke, som han ønskede det efter sin anholdelse.

Blandt andet fandt politiet et afgørende spor, da manden havde haft besøg af sin mor i fængslet. Hun havde givet ham et brev, som han - forgæves - gemte i sit kunstige ben. Imidlertid blev det fundet efter besøget.

Fandt terrormateriale hos veninden

Fundet ledte politiet til en lejlighed i Belgien, der tilhørte tjetjenerens veninde. Den viste sig at rumme bombebygningsmanualer, sprængstofopskrifter og såkaldte jihadvideoer, der skal opildne til islamisk hellig krig.

Bomben, som Lors Dukajev blev kvæstet af på Hotel Jørgensen, var konstrueret efter en af bombemanualerne fra den belgiske lejlighed.

LÆS ARTIKEL

Den kunne være dræbende for de omkringstående, vurderede en sprængstofekspert, der vidnede i retten. Bomben var fyldt med små metalkugler for at kvæste sine ofre mest muligt.

Ifølge vidnet havde den samme sprængkraft som en håndgranat og kunne dræbe i op til et par meters afstand. At den tiltalte ikke selv omkom, da bomben gik af i utide på hoteltoilettet, beskrev eksperten i retten som »utroligt heldigt«.

LÆS MERE

Lors Dukajev har i retten forklaret, at sprængstoffet var noget, han fandt ved et tilfælde. Det lå på gaden i Liege i Belgien, og han tog det i den tro, at der var tale om kokain.

Imidlertid har efterforskningen vist, at manden selv har købt ingredienser til fremstilling af sprængstoffet TATP - det samme som i bomben i København.

Lors Dukajev har også været på besøg i Danmark flere gange. Første gang - i maj 2008 - skete det som led i en studietur for arkitektstuderende, mens formålet med den anden tur ikke er opklaret.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce