Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mafia med hang til broer, motorveje og gibbernakkere

Ordførere fra V, K og S har i mere end 20 år styret dansk trafikpolitik – mest i retning af Jylland. De afviser at være lokalpatriotiske og mener, at de har gjort Danmark mindre skævvredet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var under en folketingsdebat i 1986, at det magtfulde sjak af trafikordførere fik sit navn:

»Det er jo de rene mafiametoder«, udbrød daværende folketingsmedlem for VS, Keld Albrechtsen, fra sin plads i salen.

Anledningen var den nok største præstation i den jyske trafikmafias historie: forliget om Storebæltsbroen til gengæld for en række jyske motorveje på strækninger med ret sparsom trafik.

Poul Schlüters firkløverregering havde oprindelig kun lagt op til en større statsvej fra Herning til Østjylland og en lille udbygning af det nordjyske vejnet. Men trafikordførerne Svend Heiselberg (V), Kaj Ikast (K) og Jens Risgaard Knudsen (S) frygtede, at Sjælland og trekantsområdet ved Kolding ville løbe med hele erhvervsudviklingen, når broen kom.

Med hjælp fra indflydelsesrige V- og S-borgmestre lykkedes det at få løfte om store veje fra Herning til både Århus og Vejle, samt de to motorveje fra Aalborg til Hirtshals og Frederikshavn, der i folkemunde blev døbt ’Risgaard’ og ’Knudsen’.

Oppositionen rasede, fordi trafikken i det nordjyske langt fra berettigede til en motorvej. Og de følte, at den demokratiske proces var sat ud af spil.

Der var nemlig ikke tale om, at den periodes trafikministre, Arne Melchior (CD) og Frode Nør Christensen (CD), havde indkaldt alle partier til forhandling. Næh, Heiselberg, Ikast og Risgaard Knudsen havde ordnet det hele over højt belagt smørrebrød og snaps og havde derefter meddelt ministeren, at de var klar til en afsluttende middag i ministeriet.

Skidt morgenmøde
Trafikmafiaens varemærke blev hyggelig snak over god mad og en gibbernakker ved sammenkomster, der snildt kunne vare til langt ud på natten. De trafikministre, der ikke forstod det, havde det svært. Det måtte Sonja Mikkelsen (S) sande, da hun i 1998 formastede sig til at invitere Heiselberg og Ikast til et tidligt morgenmøde med kaffe og rundstykker – hvor emnet oven i købet var en klar styrkelse af den kollektive trafik.

Stemningen var således dårlig fra starten, og da de to bilglade trafikordførere prompte afviste at finansiere reparation af DSB’s nedslidte skinnenet med en dieselafgift på busser og lastbiler, bad Mikkelsen dem om at gå – mens Kaj Ikast stadig havde et halvt rundstykke i munden. Resultatet var, at der stort set ikke blev taget nogen væsentlig trafikpolitisk beslutning i hendes embedsperiode.

Mange politikere og forskere har kritiseret trafikmafiaen: Skatteborgerne har betalt millioner af kroner for noget, der dybest set ikke er brug for – man burde i stedet for længst have udbygget den kollektive trafik og for eksempel Køge Bugt- eller Holbæk-motorvejen. Og selv om det selvfølgelig er legitimt for en folketingspolitiker at tage lokalpolitiske hensyn, er det ikke legitimt at gøre det til det bærende element. Især ikke når beslutningerne tages i en lille sluttet kreds. Andre politikere og forskere har dog forsvaret Heiselberg, Ikast og de skiftende socialdemokrater:

Øresundsbroen har lige så få biler som de nordjyske motorveje, og hvis man ikke havde bygget motorvejene i Jylland, ville væksten i Danmark have koncentreret sig endnu mere om hovedstaden og trekantsområdet.

Det er også det, den nu pensionerede Svend Heiselberg fremhæver, når man spørger ham om Venstres nye opgør med trafikpolitiske studehandler.

»Vi har aldrig lavet studehandler. Aldrig. Vi havde ikke penge til at give trafikken et løft overalt, hvor der var behov, så vi gik helt åbent efter at skabe udvikling i de tyndt befolkede områder, så Danmark ikke blev skævvredet mere«, siger Heiselberg – der i øvrigt peger på, at trafikmafiaen også var med til at beslutte metroen på Amager for at skabe udvikling der.

Heiselberg mener, at Jylland nu »stort set har de motorveje, der er behov for«, men tror, at hans efterfølgere »vil blive klogere og indse, at trafikpolitik ikke kun handler om samfundsøkonomi«.

»Usaglig lokalpatriotisme«
Keld Albrechtsen fra Enhedslisten, der ligesom Heiselberg forlod Folketinget i fjor, synes dog stadig, at der har været tale om »udemokratisk lukkethed og usaglig lokalpatriotisme«.

»Og det med, at motorvejene har skabt udvikling, det vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved. Med de penge kunne man have skabt langt mere udvikling på andre måder«, siger Albrechtsen.

Så du står ved dine ord om mafiametoder?

»Ja da. Også fordi vi i dag kan se, at de sad tungt på magten i mere end 20 år«.

Vi har aldrig lavet studehandler. Aldrig
Svend Heiselberg, trafikpolitiker

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden