Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Naturen blomstrer i forsvarets varetægt

Forsvaret er bedre til at passe på den danske natur end Miljøministeriet, siger naturorganisationer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ej, hvor er her fint«, udbryder en kvinde på vej ud af et folkevognsrugbrød.

Hun er en af de mange lokale, der har fundet vej til Kulsbjerg, Forsvarets 5 kvadratkilometer store areal ved Vordingborg, der bruges stadig mere som rekreativt område, når der ikke lige er bevæbnede soldater på øvelse.

Også biologer og andre fagfolk mener, at der er fint på Kulsbjerg – og på alle de andre naturområder, forsvaret administrerer: i alt 330 km2, et areal større end Langeland.

Forsvaret sætter nye standarder Faktisk tøver eksperter ikke med at kalde Forsvaret en bedre naturforvalter end Miljøministeriet. »Forsvarets nye naturpolitik sætter nye standarder for statslig naturforvaltning, og der er virkelig grund til at kippe med splitflaget på naturens vegne«, siger Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

LÆS ARTIKEL

Også Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder forsvarets naturpolitik »fantastisk og visionær«.

»Historisk er det vores erfaring, at vi slet ikke behøver at rejse fredningssager, så længe forsvaret har et areal. Først når de er ved at sælge det, har vi rejst sager«, siger Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder i DN.

Forsvaret er grønne hippier
Fagfolkene fremhæver blandt andet forsvarets evne til at passe godt på den såkaldt lysåbne natur, som ikke findes ret mange andre steder i Danmark: En stor del af den sammenhængende hede, der er tilbage – den, som H.C. Andersen frygtede ville blive til kornmark – er en del af Forsvarsministeriets arealer.

Også mange klitarealer og kuperede overdrev er under forsvarets kommando.



Og den kommando er i denne sammenhæng langt mere hippie end kæft, trit og retning: Græsset får lov at gro, og kun hvis planter som pil er ved at kvæle vandhuller eller anden sårbar natur, rives de op.

Vandet flyder derhen, det vil, uden den dræning, der præger så stor en del af Landbrugsdanmark. Og de forskellige naturtyper er ikke skarpt adskilt, men flyder over i hinanden. Søer bliver til våde græssletter, der får spredte krat og træer og derpå glidende går over i skov.

Masser af vand giver masser af liv
Sådan så forsvarets arealer ikke ud under den kolde krig. Dengang var det vigtigt, at øvelsesterrænerne var et spejl af det Danmark, hvor man frygtede, at Sovjetunionen ville landsætte tropper.

Men efter Murens fald har man udarbejdet drifts- og plejeplaner, der kan tilgodese soldaternes behov for at få øvelse i varierende landskaber – som dem, de skulle på FN-missioner i – og samtidig sikre naturen.

LÆS ARTIKEL

I begyndelsen skete det sammen med Miljøministeriets Skov- og Naturstyrelse, men siden 2007 har forsvaret stået på egne grønne ben – og er altså her løbet fra sine tidligere læremestre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De tusinde søers land
Ud over de lysåbne arealer og de glidende overgange mellem naturtyperne springer det især i øjnene, at her er så meget vand. Et vandløb, der tidligere var rørlagt, er genslynget, så ørreder kan springe op af det og gyde.

Alene her på Kulsbjerg-arealet er der 60-70 vandhuller og søer, og forsvarets arealer kan samlet set godt kaldes de tusind søers land.

Truede padder og sjældne fugle
Kulsbjerg er blandt andet hjemsted for truede padder som løvfrøen og sjældne fugle som rødrygget tornskade. I det hele taget er der så højt et fuglekvidder fra lærker og andre fugle, at det visse steder overdøver motorvejen i nærheden.

»Hør nattergalen dér«, siger Ole Noe, forsvarets skovrider, og peger ind i græsset ved den lilla orkidé majgøgeurt – endnu en art, der er langt mere almindelig her end på statens øvrige arealer.

»Og dér er en vibe«, siger han og peger på den sort-hvide fugl med den karakteristiske uregelmæssige flugt. Igen en kontrast til billedet i resten af landet, ikke mindst Tøndermarsken i Sønderjylland, hvor staten i årtier forgæves har forsøgt at stoppe vibens tilbagegang.

Ingen kemi
Ole Noe har været Forsvarets skovrider siden 2007. Han er glad for rosen fra de grønne organisationer, men er for diplomatisk til selv at ville sammenligne med Miljøministeriets arealer.

Det vil miljøfolkene til gengæld godt fortsætte med at gøre: DOF fremhæver, at forsvaret i modsætning til Naturstyrelsen ikke vil fælde træer i den vigtigste del af fuglenes yngleperiode fra 15. april til 15. juli. Når der endelig skoves, efterlades mindst fem træer per hektar.



Der bruges ingen kemi, hverken på landbrugsarealer eller i skovene. Store og gamle træer bevares, og der arbejdes bevidst med at skabe dødt ved – plantemateriale, som insekterne elsker, og som derfor trods navnet giver grobund for nyt liv.

Det kribler og krabler da også under de løvtræer, Ole Noe går forbi på vej ind i en lille plet med nåleskov. Derinde er der til gengæld mørkt og dødt på skovbunden. Men det kan soldaterne godt lide, fordi der er tørt.

Få konflikter
Og der er da også enkelte andre eksempler på, at ægteskabet mellem naturen og forsvaret ikke er helt gnidningsfrit. Ole Noe er ved at udarbejde planer for de dele af forsvarets områder, der er EU-beskyttet, og her kan noget af den militære aktivitet i for eksempel Oksbøl vise sig at være i konflikt med EU’s miljøregler.

»Vi prioriterer naturen højt, men må ikke glemme, at de militære terræner først og fremmest er skyde- og øvelsesområder til soldaterne. Men i praksis giver det ikke større problemer, for ved fornuftig planlægning kan der som regel findes plads til begge dele – hvilket historien jo også viser«, forklarer han.

Miljøminister er godt tilfreds

Miljøfolkene medgiver, at forsvaret har nemmere ved at drive deres arealer mere naturnært, ikke mindst fordi hensynet til soldaterne ikke kræver så meget som det hensyn til krav om indtjening fra tømmer, man har i Naturstyrelsen. »Men Miljøministeriet kunne nu godt lære en del af forsvaret alligevel«, mener Birgitte Bang Ingrisch fra DN.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Miljøminister Karen Ellemann (V) er dog ikke så sikker. »Forsvaret gør et rigtig godt stykke arbejde ud fra de driftsplaner, som Naturstyrelsen har været med til at udarbejde. Men jeg mener bestemt ikke, at Miljøministeriet står i skyggen af forsvaret«, siger ministeren i et mailsvar.

Hun fremhæver, at statens skove på de fleste områder drives efter samme høje miljøstandarder som forsvaret. »Og vi planlægger hvert år driften af skovene under hensyn til sjældne og truede fugle i samarbejde med DOF’s lokalforeninger. Samtidig har Naturstyrelsen anlagt kørespor, så der ikke kan køres på må og få i statsskovene. Det kommer alt sammen både dyr og planter til gode«: »Det er altid lærerigt at høre om andres erfaringer, men jeg mener faktisk, at vi allerede gør et solidt arbejde i Miljøministeriet til gavn for biodiversiteten«, siger Ellemann.



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden