Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bz'ere under demonstration i gågade. Arkivfoto.
Foto: JENS DRESLING

Bz'ere under demonstration i gågade. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

BZ'erne havde PET i hælene

Gennem 1980'erne var overvågningen af bz'erne - forløberne for nutidens autonome - en af PET's største opgaver.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PET brugte betydelige kræfter på at følge med i bz-miljøets gøren og hærgen i 1980'erne.

Ifølge PET-kommissionens redegørelse om efterretningstjenestens arbejde frem til 1989 brugte PET for eksempel en tredjedel af ressourderne i de såkaldte observationshold.

Det er grupper af betjente, der er særligt uddannede i at skygge og følge mistænkte i smug.

Samtidigt måtte PET ansætte flere betjente for at kunne løfte opgaven med at følge med i bz-bevægelsen, der ud over at besætte tomme huse og forladte fabrikker også var aktiv inden for en række politiske emner - blandt andet mellemøstkonflikten og sydafrikas apartheid-styre.

DOKUMENTATION PET-kommissionens redegørelse ( eksternt link - se side 375 og frem)

I begyndelsen af 1980'erne begyndte efterretningstjenesten at interessere sig indgående for bevægelsens husbesættelser og demonstrationer.

Blandt andet øgede den samarbejdet med Københavns Politi om for eksempel at få navne på de involverede og afdække kontakter mellem bz-grupper herhjemme og i udlandet.

'Operation Hafnia' skulle standse bz'erne
Og i marts 1983 gik 'Operation Hafnia' i gang. Ifølge kommissionsredegørelsen var det en indsats, der skulle få de mange voldelige konfrontationer i hovedstaden reduceret.

SESikkerhedsredaktør: Kommissionen er for flink ved PET

Planerne indebar for eksempel, at politiet kunne rekvirere en oversigt over alle de saneringsmodne ejendomme i København og så begynde at overvåge de mest 'interessante' bygninger.

Årsagen var, at bz'erne sædvanligvis forberedte sig godt på aktionerne, hvor de undersøgte stedet grundigt, inden ejendommene blev besat.

ARTIKELHemmelige arkiver splitter PET-kommissionen

Holdt øje med truede bygninger
Med en uges mellemrum besøgte PET de potentielle mål for bz-miljøets aktioner, så politiet kunne slå til, når husene blev besat, og inden bz'erne nåede at forskanse sig alt for godt.

PET anmodede om at få lov at anskaffe to brugte og dermed anonyme biler og ekstra foto- og aflytningsgrej.

Tjenesten lagde også op til, at der skulle lejes lejligheder, hvorfra betjente kunne holde øje med de besættelsestruede bygninger eller bz'ernes tilholdssteder.

Rapport udløser slagsmål om Blekingegadebanden

PET-indsats kunne mærkes

Tjenesten kunne i sin årsrapport for 1984 konstatere, at 'Operation Hafnia' så ud til at virke. Antallet af husbesættelser faldt.

Tjenesten fandt, at samarbejdet med Københavns Politi spillede en væsentlig rolle. Op gennem hele årtiet var PET involveret i arbejdet med at holde øje med de unge husbesætter og venstrefløjsaktivister.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden