Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dømt. Abdulhadi Al-Khawaja blev i sidste uge ved en domstol i Bahrain idømt livsvarigt fængsel for blandt andet terrorvirksomhed og for at sprede had mod landets konge.
Foto: ADNAN MALIK/AP

Dømt. Abdulhadi Al-Khawaja blev i sidste uge ved en domstol i Bahrain idømt livsvarigt fængsel for blandt andet terrorvirksomhed og for at sprede had mod landets konge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag forsøger dansker at få ændret livstidsdom i Bahrain

Myndighederne har fremskyndet ankesagen mod en dansk aktivist.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ankesagen i Bahrain mod den danske aktivist Abdulhadi al-Khawaja er øjensynligt blevet fremskyndet, så den starter onsdag. Det oplyser pårørende til menneskerettighedsforkæmperen til Berlingske.

Al-Khawaja blev i sidste uge idømt livsvarigt fængsel for blandt andet terrorvirksomhed og for at sprede had mod Bahrains konge og for at opildne befolkningen til demonstrationer.

Den 50-årige danske statsborger, der har været fængslet i Bahrain i tre måneder, har anket dommen, og ankesagen var egentlig berammet til at begynde 6. juli.

Lene E. forsøger forgæves kontakt til Bahrain-kollega

Den fremskyndede ankesag betyder, at udenrigsminister Lene Espersen (K) og en række danske politikere, der er stærkt oprørte over dommen, ikke får den tid, de havde regnet med til at forstærke presset på Bahrains myndigheder.

»Den meget hårde straf bekymrer mig dybt, og jeg har igen i dag (tirsdag, red) forsøgt at få kontakt til Bahrains udenrigsminister, men uden held«, fortæller Lene Espersen til Berlingske.

Hun har desuden taget kontakt til sin svenske kollega, Carl Bildt, for at få et fælles dansk-svensk pres på Bahrain og for at få Sverige med til at løfte sagen i EU.

Blandt de 21 aktivister, der sammen med Abdulhadi al-Khawaja blev anholdt i begyndelsen af april er to svenske statsborgere.

»Vi må undersøge, hvilke udenrigspolitiske redskaber EU kan bruge for at udøve pres på Bahrain«, siger Lene Espersen til Berlingske.

Hun fik for nogle uger siden over telefonen lovning på, at Danmark via en diplomat kunne få adgang til retssagen mod Abdulhadi al-Khawaja og få lov til at besøge ham i fængslet.

Men den sidste del af løftet er ikke blevet holdt, og siden har Bahrains udenrigsminister ikke reageret på Lene Espersens forsøg på at komme i kontakt med ham, skriver Berlingske.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden