Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske kvinder kan få sen abort i Sverige

Indtil halvvejs i graviditeten kan danske kvinder rejse til Sverige og få abort.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu skal danske kvinder bare tage toget til Malmö eller færgen til Göteborg for at få en abort indtil 18. uge i graviditeten.

I Danmark går abortgrænsen ved 12. uge. En ny svensk lov, der trådte i kraft fra årsskiftet, tillader, at udenlandske kvinder kan få abort på landets hospitaler.

Herhjemme hilser formanden for de danske gynækologer og fødselslæger, dr. med. Helle Meinertz, muligheden velkommen:

»Det er fint, at danske kvinder nu kan få abort i Sverige. Jeg synes personligt, der skal være fri abort op til 18. uge«. Hun påpeger, at der blandt gynækologer og fødselslæger er uenighed om, hvor abortgrænsen bør gå.

Det er ikke uetisk
I Danmark har Det Etiske Råd besluttet, at kvinder kun kan få abort op til 12. uge.

Er det ikke problematisk, hvis kvinder bare tager til Sverige og får lavet en abort indtil midt i deres graviditet?

»Det synes jeg ikke. Det er formynderisk, at en anden skal tage beslutningen«.

Hvis kvinder, der er længere henne end 12. uge ønsker abort i Danmark, skal de søge om tilladelse.

Lovgivning ændrer ikke adfærd
Selv om danske kvinder nu kan rejse lige over sundet og få foretaget en abort indtil 18. uge, vil de ikke føre til, at flere kvinder vil få foretaget en sen abort, vurderer Helle Meinertz.

Hendes synspunkt bakkes op af tal fra DSOG, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, der viser, at selv om abortlovgivningen er forskellig i Sverige og i Danmark, er der procentuelt lige mange kvinder, der får foretaget abort i perioden 12 til 18 uge.

»Erfaringer fra Sverige viser, at det ikke løber løbsk, selv om man slipper abortgrænsen fri«.

Næsten ingen afvises
I 2006 var der 812 kvinder i Danmark, der søgte om at få abort efter 12. uge. 58 af dem fik afslag og de 754 fik tilladelse.

Helle Meinertz siger, at det drejer sig om så få kvinder, der får afslag, hvis de ikke er længere end 18. uge, at det i praksis ikke vil ændre noget.

»Det er ganske få, der ønsker abort efter 12 uge. Det er ikke sådan, at man går og trækker den. Når kvinder finder ud af, at de er gravide og ikke vil have barnet, så vil de da have afsluttet graviditeten så hurtig som mulig«.

Sverige vil ikke betale for aborter til udenlandske kvinder. Enten skal kvinderne selv betale ellers skal kvindens hjemlands sygesikring betale. En svensk redegørelse fra 2004 vidste, at omkostningen var mellem 6.000 og 12.000 kroner - alt afhængig af typen af indgreb.

Der er, så vidt politiken.dk ved, ingen danske kvinder, der endnu har benyttet sig af den nye mulighed for at tage til Sverige og få en sen abort.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden