Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Rapport: Tv-hjemmehjælp kan spare millioner

Tovejs-tv til ældre kan spare penge, reducere sygefravær og give mere tryghed, siger rapport.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et trecifret millionbeløb kan spares i ældreplejen, hvis kommunerne erstatter varme hænder med varme ansigter på en tv-skærm. Det fremgår af en ny rapport fra Teknologisk Institut.

Indfører kommunerne mulighed for interaktiv tovejsvideo til ældre, så de fra eget hjem kan kommunikere øje til øje med plejepersonalet, vil mange typer rutineprægede kontrolbesøg kunne droppes. Dermed afhjælpes noget af den skrigende mangel på arbejdskraft på området.

Besparelserne på over 300 millioner kroner nås både inden for hjemmeplejen, og fordi færre ældre skal på plejehjem.

Desuden vil sygefraværet blandt personalet kunne skrues ned med 20 procent.

Betingelsen er, at kommunerne begynder at interessere sig mere for elektronisk ældrepleje – og at bredbåndsnettet udbygges yderligere til husstandene. Rapporten er lavet for selskabet Dansk Energi, der organiserer de energiselskaber, som ruller fibernet ud til husstandene.

Ingeniører vil have robottoiletter
Opråbet om mere moderne ældrepleje lyder også fra Ingeniørforeningen: På onsdag er foreningen vært for et vælgermøde med københavnske byrådspolitikere om: ’Intelligent ældreomsorg’.

Ingeniørerne vil have hjælpemidler som robottoiletter, gps-overvågning af demente og patientkufferter op på den politiske dagsorden, for som formanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft, siger:

»Hvis der er ét spørgsmål, der virkelig bør optage kommunalpolitikere, så er det: Hvordan får vi udnyttet de alt for få hænder, vi har – og samtidig sendt mest mulig omsorg ud til de ældre?«.

Han efterlyser en kommune, der tør spække et helt plejehjem med alt det nye udstyr og så se, hvad der sker.

»Det her handler ikke om, at vi sender en kold robot ud til de ældre, som de skal have rendende i røven. Det er afgørende, at vi får de ældre inddraget i løsningerne«, siger Ingeniørforeningens formand.

Borgmester er interesseret
Rapporten fra Teknologisk Institut og udspillet fra Ingeniørforeningen hilses velkommen af formanden for Kommunernes Landsforening, Rudersdals borgmester Erik Fabrin (V):

»Vi skal ubetinget interessere os mere for de nye digitale og elektroniske løsninger«, siger KL’s førstemand.

Faktisk har hans egen kommune i Nordsjælland i over et år haft planer om at give de ældre en opkobling til tovejskommunikation via fjernsynet i samarbejde med Dong Energy.

Men planen er ikke blevet til virkelighed, forklarer Rudersdals ældrechef, Lillian Jørgensen. Interessen er dog intakt:

»Vi kan her bruge en teknologi, de ældre er dus med: deres eget tv-apparat og fjernbetjeningen. Så kan vi kontakte de ældre og se, hvordan de har det, og de kan kontakte os og få ansigt til ansigt-kontakt, når de ønsker det. Vi kan også ved genoptræning give den ældre instruktion via tv i, hvad han eller hun skal gøre, når hun skal ud af sengen, og mange andre ting«, siger Lillian Jørgensen.

Rudersdal vil søge penge fra Finansministeriets milliardpulje til fremme af anvendt teknologi, og kommunen planlægger at gå sammen med nabokommunerne Gentofte, Gladsaxe og Lyngby for at få stordriftsfordele.

Kold teknologi eller varme hænder
KL-formand Erik Fabrin er klar over, at diskussionen hurtigt kommer til at handle om »varme hænder kontra kold teknologi«:

»Men de mange teknologiske muligheder er jo ikke et alternativ til fysisk nærvær, men et supplement. Du kan sige, at de kan være et alternativ til, at der slet ikke kommer nogen hos den ældre overhovedet«.

KL-formanden erkender, at det kniber med den kommunale indsigt på sådan et svært teknologisk område. Så han efterlyser »pakkeordninger« fra erhvervslivet, som kommunerne kan købe.

»Jeg kunne godt tænke mig, at den teknologisk industri var endnu mere aggressiv og markedsførte projekter over for os. Måske i form af forsøg, vi kunne købe dem til at stille op, for det kan godt være for tungt for vore folk i forvaltningerne at få den slags til at ske«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden