Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fyringsramt. Personalet på Herlev Hospital gør tingene smartere i dag, men tempoet er også blevet sat op, vurderer tillidsfolkene.
Foto: Finn Frandsen (arkivfoto)

Fyringsramt. Personalet på Herlev Hospital gør tingene smartere i dag, men tempoet er også blevet sat op, vurderer tillidsfolkene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sparerunder giver succes på sygehuse

Spare- og fyringsrunder har ført til kortere ventetider og større tilfredshed hos patienterne. Og personalets sygefravær falder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De danske hospitaler er kommet styrket ud af de omfattende spare- og fyringsrunder i 2010.

Ventetiderne på operation er faldet til det laveste niveau i mere end ti år efter at have toppet i 2009, hvor der ellers blev ansat allerflest mennesker på de danske hospitaler, viser Sundhedsstyrelsens tal.

I 2009 ventede patienterne i gennemsnit 67 dage på at blive opereret. Efter fyringsrunderne faldt ventetiden til 58 dage sidste år, og faldet fortsætter ind i 2011, hvor ventetiden er bragt ned på 53 dage.

Og selv om de sygehusansattes fagforeninger og politikere i regioner og i Folketinget advarede mod, at sparerunderne ville få negative konsekvenser for patienterne, viser tallene, at det er gået modsat.

96 procent er tilfredse Patienternes tilfredshed med behandlingen på sygehusene er steget, så 96 procent af patienterne synes, de har fået en god eller virkelig god behandling. Produktionen er gået op, sygefraværet ned. »Det tyder på, at hospitalerne havde ansat for mange i 2009, og det ser ud til, at man har reduceret antallet af ansatte på en klog måde«, siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.»Fagforeningerne skal jo rituelt sige, at sparerunder går ud over patienterne, men det er der ikke noget, der tyder på. Sparerunder kan inden for rimelighedens grænser være nyttige, fordi det tvinger folk til at forbedre arbejdsgange«, mener han.

Fagforeningerne skal jo rituelt sige, at spare-runder går ud over patienterne, men det er der ikke noget, der tyder på.

Kan ikke blive ved
På Frederiksberg Hospital har ledelse og personale indført nye arbejdsgange, nedsat sygefraværet og begrænset lægernes arbejde på privathospitaler.

Hospitalsdirektør Jonatan Schloss:

»I det offentlige effektiviserer man, når man er tvunget til det. Men man kan ikke bare blive ved på den måde. Det bliver sværere at finde intelligente spareforslag«.

136 fyret
Herlev Hospital afskedigede sidste år 136 medarbejdere.

LÆS MERE

Det var ubehageligt, men hospitalet er i dag kommet godt igennem, mener direktør Søren Rohde.

»Der er en kæmpe energi i en organisation som vores, hvis man motiverer folk«, siger Søren Rohde og fortsætter:

»Vi vil alle gerne gøre det så godt som muligt for patienterne, og kan vi sætte mål, som opfattes som fagligt fornuftige, så er energien næsten uendelig«.

Tempoet er sat op

Sygeplejerske Charlotte Høffding Larsen, der er fællestillidsmand på Herlev Hospital, siger, at ting gøres smartere i dag, men tempoet er sat op. »Folk har enormt travlt, og det er en anderledes arbejdsplads«, siger hun.

LÆS OGSÅ Region Hovedstaden har gennemført en trivselsundersøgelse, der viser, at 66 procent af de ansatte er »generelt tilfredse« med deres arbejde, men 48 procent har »følt sig stressede inden for det seneste halve år«. »Det tyder på, at der nok er lidt for mange, der ikke føler sig godt tilpas«, siger professor Kjeld Møller Pedersen.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden