På en kro i Nordsjælland er de ved at bygge det, der sikkert bliver Europas største værtshusgarderobe.
Planen tæller plads til 200 frakker på et værtshus, hvor der typisk er 40 gæster, og den anonyme krostue gør det for at bøje den nye rygelov, som træder i kraft om få dage.
»Jeg vil gætte på, at 90 procent af de mindre værtshuse virkelig arbejder hårdt på en løsning, så der alligevel kan ryges«, siger Kaj Heiberg Jensen.
Han administrerer internetportalen boogspis.dk, der har tæt kontakt til restaurationsbranchen i 273 byer landet over. Kaj Heiberg Jensen er selv tidligere restauratør for store beværtninger i København og har været i branchen i 50 år.
»Der er flere end tusind, der har gang i kreative tiltag for at komme under de 40 kvadratmeter«, hævder Heiberg om de krumspring, som værtshusejere har travlt med inden store rygestop-onsdag.
Hvad er serveringsareal De 40 kvadratmeter er hele pointen bag den enorme garderobe i Nordsjælland, for så kan kroen ryge ind under lovens undtagelser, og det giver mulighed for at beholde rygende gæster. Kernen i det hele er ordet ’serveringsareal’, der har skabt en teknisk mudderdebat om størrelsen på et værtshus. Rygeloven siger, at er serveringsarealet under 40 kvadratmeter, må der fortsat ryges. Så nu måler ejerne frejdigt op, hvor der langes sjusser og sæt over disken. Restauratørernes organisationer er sure, for de har bedt Arbejdstilsynet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet definere, hvad et ’serveringsområde’ egentlig er. »Humlen er, at reglerne er uklare og lægger op til fortolkning. Det er bestemt ikke tilfredsstillende«, kritiserer Lone Njor Hulth, direktør i brancheorganisationen Horesta. Iderigdommen er enormAt værtshusejerne er så utilfredse, undrer Claus Haagen Jensen, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet. »Det er åbenbart, at reglerne ikke er særligt klare, men den politiske aftale bag er et udtryk for, at man ønsker en fleksibilitet i ordningen. Ærlig talt, det er ganske fornuftigt. Derfor kan man undre sig over, at restauratørerne er så utilfredse. De kan sådan set indrette sig, som de vil. Hvad er de så utilfredse med?«, spørger Claus Haagen Jensen. I nogle tilfælde er det praktisk med skønsmæssige elementer, mener han og henviser til markedsføringslovens paragraf 1. »’Erhvervsvirksomheder må ikke handle i strid med god markedsføringsskik’. Punktum. Og hvad er så det? Usikkerheden er langt større her, end det er tilfældet med rygeloven«, siger professoren.
Stop hysteriet
Han opfordrer branchen til at stoppe »hysteriet« om de upræcise retningslinjer og fokusere på smuthullerne.
»Et godt råd? Lad vær at være så hysteriske. Noget af det, man har lært fra andre ministerier, er, at hvis der er noget, der er uklart, skal man ikke spørge alt for meget. Hvis man bare vil brokke sig, får man ikke de frihedsgrader og fordele, der kan ligge i en så vagt formuleret bestemmelse, som rygeloven er«, siger Claus Haagen Jensen.
Det råd er der faktisk ganske mange, som følger. Iderigdommen er lige så enorm, som værtshustraditionen er lang.
Rundt om på beværtningerne bliver der bygget såkaldte ’sportsbarer’ midt i lokalerne, en lille plade på to stolper, hvor arealet mellem baren og væggen så kan trækkes fra. Indgangspartiet udbygges, så der spares tre til fire kvadratmeter, borde flyttes fra vinduet, og pludselig er det en garderobe og ikke et serveringsareal, der bygges små scener 20 centimeter over gulvet, som tidligere var spildplads, og plader, der hænger ud fra væggen, tæller som en bar og trækkes fra.
»Der bliver bygget garderober til 200 frakker, og der har aldrig været garderobe før. Fantasien er uden grænser«, griner Kaj Heiberg Jensen om finurlighederne på den nordsjællandske kro, der ikke ønsker at stå frem med navns nævnelse i avisen.
Kaj Heiberg Jensen savner en klar udmelding fra Sundhedsministeriet og Arbejdstilsynet, der skal føre tilsyn med rygeloven.
Forudsigelige krumspring
Den er på vej, lyder det fra Arbejdstilsynet, der har travlt med at undervise de godt 400 tilsynsførende, der skal rundt i landet og vejlede restauratørerne frem til årsskiftet. Først fra 1. januar vil tilsynet udstede påbud ved overtrædelse af rygeloven. Til restauratører, som overtræder loven, vanker der bøder på først 2.000, derefter 5.000 og så 10.000 kroner.
»Senest midt i ugen er vi klar med en fælles udmelding af lovens tolkning. Restauratørerne og borgerne skal have klart svar, og det får de«, lover Lis Gamborg, vicedirektør i Arbejdstilsynet.
Men er det ikke et udtryk for, at loven opfordrer til civil ulydighed, når resultatet er, at værtshusejere spræller på bargulvet med udfoldet tommestok for at finde de otte meter, der skal forsvinde, så storrygende stamgæster ikke smutter over til naboen? Nej, fastslår eksperten.
»Hvis ejerne hæderligt indretter sig efter retningslinjerne, er der ikke noget galt i det. Man det var indlysende, at det ville ske. Politikerne må have forudset de her krumspring, ellers har man sovet i timen«, siger Claus Haagen Jensen.
Det er ingen hemmelighed, at rygeloven er et politisk kompromis, hvor ingen har fået sin vilje. Regeringens forslag lagde op til flere undtagelser, mens blandt andre Enhedslisten helst så et totalt rygeforbud. Derfor endte loven som en bastardunge, ingen egentlig vil have.
»Det var regeringens udspil kontra os og andre, der ville have et totalt forbud. Men det er et kæmpe fremskridt for langt de fleste ansatte i branchen. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis værtshusejerne er for kreative, for de burde koncentrere sig om folks helbred og et klima, hvor ingen bliver udsat for passiv rygning«, siger Jørgen Arbo-Bæhr, der som sundhedsordfører for Enhedslisten stemte for forslaget.
Opfindsomheden breder sig, når mindre værtshuse med kreativ opmåling prøver at bøje rygeloven, der træder i kraft 15. august. Loven siger, at de små steder ikke må have et serveringsareal større end 40 kvadratmeter, hvis der skal kunne ryges på værtshuset. Men retningslinjerne for opmålingen af de 40 kvadratmeter er uklare, og hverken Arbejdstilsynet, der skal føre tilsyn, eller Sundhedsministeriet vil præcisere.
