Over 250 steder i hovedstaden sætter Københavns Kommune plakater op som led i en kampagne, der skal fremme dialog, tolerance og respekt for religiøse grupperinger.
Projektet - der sættes i søen i dag på FN's racismedag - sker i samarbejde med repræsentanter fra de tre monoteistiske religioner herhjemme; jødedommen, islam og kristendommen,
»Jeg ønsker at gå foran og vise, at der en anden vej end den, Christiansborg udstikker, og vise resten af landet, at København er en mangfoldig by, hvor religionerne skal og kan samarbejde«, siger integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) til politiken.dk.
Mangfoldighedens by Kampagnen er blot et led i et større mål, som integrationsborgmesteren går rundt med.
»Udover plakaterne, så har vi andre kampagner, blandt andet 'Din tro, min tro', som vi har pustet liv i, og hvor vi kommer ud til forskellige københavnere og fortæller om religion og gør op med de myter, der eksisterer på området«, fortæller Anna Mee Allerslev.
»Det er vigtigt arbejde, og jeg håber, at disse kampagner kan være med til at gøre København til Europas mest mangfoldige storby«.
Ghettochikane og overfald
Tidligere har det været fremme, at der i flere belastede boligområder har været store problemer med chikane og overfald på folk på grund af deres religiøse tilhørsforhold.
Noget som drivkræfterne i kampagnen; Muslimernes Fællesråd, Mosaisk Trossamfund og Biskop Peter Skov-Jacobsen tager afstand fra.
»Uanset hvilke holdninger folk kan have, så vil vi ikke acceptere, at noget sådant sker i vores land eller i vores by. Det er et 'statement' om, at vi står sammen omkring de her ting«, siger talsmand fra Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain til politiken.dk.
uanset hvilke udfordringer der kan være, så accepterer vi ikke, at nogen skal leve i frygt grundet deres tilhørsforhold til en gruppe
Zubair Butt Hussain, talsmand Muslimernes Fællesråd
Mere end et religiøst spørgsmål
Han mener, at politikerne har haft en tendens til at forsimple debatten og gøre overfald til et spørgsmål om religion.
»Det er fejlfortolket at sige, at en religion bærer ansvaret. Det er samfundsansvar at komme sådanne forbrydelser til livs, og derefter er det den relevante myndighed, der skal gribe ind, hvor der kan gribes ind«, siger Zubair Butt Hussain.
»Men det er klart, at kan vi nå ind i hjertekuglen på folk, netop fordi man har et religiøst kendskab, så skal det da udnyttes. Man skal sætte det i spil, så man kan gøre op med folks fordomme og forplumrede forestillinger«.
Københavnere skal gå forrest
Hverken Anna Mee Allerslev eller Zubair Butt Hussain mener, at denne kampagne alene kan gøre op med overfald eller diskrimination på baggrund af folks religion, men ser den som et vigtigt redskab til at skabe oplysning og dialog.
»Vi ved ikke, om vi på den korte bane kan se en effekt, men forhåbentlig på den lange bane kan vi cementere en forståelse af, at uanset, hvilke udfordringer der kan være, så accepterer vi ikke, at nogen skal leve i frygt grundet deres tilhørsforhold til en gruppe«, siger Zubair Butt Hussain
