Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Dokumentation: Brev fra ORG-netværkets ledelse

ORG’s ledelse har ikke ønsket at svare på spørgsmål fra Politiken. I stedet har bestyrelsen sendt denne meddelelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Organisationen/Foreningen ORG er et lukket selskab stiftet i en tid, hvor fysiske angreb og voldelige overfald fra antidemokratiske kræfter i forbindelse med offentlige møder om indvandrerkritiske emner var den politiske virkelighed i Danmark.

Foreningen ORG har fastholdt denne ikke-offentlige profil igennem årene, da debatklimaet i Danmark fortsat er sådan, at enhver kritisk stillingtagen til den massive indvandring, der har fundet sted igennem den sidste generation, tillægges underlødige eller ekstremistiske motiver, og at deltagerne i kredsen har en berettiget grund til at undgå offentlig eksponering. Foreningens 'kønsløse' navn blev et kompromis, da man ved stiftelsen ikke ville være 'højre' eller 'venstre', men ville kunne arbejde sammen med et bredt udsnit af dem, der deler bekymringen over udviklingen.

En anden – og mindst lige så væsentlig – årsag til den ikke-offentlige profil er, at Foreningen ORG dermed ikke har skullet bruge ressourcer på at frasortere eventuelle karakterafvigere eller potentielle galninge.

Foreningen ORG er ikke et parti med intern 'partidisciplin', men en demokratisk forening med en valgt bestyrelse og en årlig generalforsamling, og den ikke-offentlige profil har muliggjort en fri debat i en personkreds med forskelligartet politisk ståsted – naturligvis omkring emner relateret til indvandringen og den igangværende omdannelse af Danmark fra et homogent til et multikulturelt samfund – men i mindst lige så høj grad om historiske og kulturelle emner i form af foredrag, debatter og ekskursioner til historiske lokaliteter.

At Foreningen ORG i sig selv er et lukket foretagende, er selvsagt ikke nogen hindring for, at deltagere i kredsen engagerer sig i demokratiske foreninger og partier.

Men Foreningen ORG har ikke ønsket den aktuelle omtale, da vi har en formodning om, at foreningens ikke-offentlige karakter vil blive mistolket og misbrugt til at tillægge foreningen odiøse motiver til lukketheden.

Særligt iøjefaldende ved Politikens fremgangsmåde er dog historiens timing, som tyder på et ønske om bevidst at slå plat på den tragiske begivenhed i Norge.

For Politiken er af Foreningen ORG blevet gjort bekendt med, at dele af det sammensurium, som historien bygger på, tager udgangspunkt i en ulovlig hackeraktion, som fandt sted for knap et år siden, og som resulterede i det private internetbaserede debatforums lukning. For hvorfor ellers vente med at trykke en så angiveligt spændende historie!?

På Foreningen ORG’s vegne 9. august 2011

Bestyrelsen

ORG’s bestyrelse består ifølge det nyeste organisationsdiagram, som Politiken kender til (2009), af formand Jesper Nielsen, Thomas Bak, Christian Rønn Østeraas og Niels Tang Sørensen. Jesper Nielsen har ikke ønsket at bekræfte, om det også er navnene bag ovenstående meddelelse.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden