Tilhørere på vej ud fra Byretten tidligere i dag. Kun en af de tiltalte mødte op til domsafsigelsen.
Foto: Jens Dresling

Tilhørere på vej ud fra Byretten tidligere i dag. Kun en af de tiltalte mødte op til domsafsigelsen.

Danmark

Strafferetsekspert: Aktivister fik hårde straffe

Juraprofessor Jørn Vestergaard er ikke overrasket over, at alle 15 i Ungdomshuset blev dømt, selv om kun de tre begik vold.

Danmark

Det er ikke overraskende, at retten har kendt de tiltalte i Ungdomshus-sagen skyldige.

Til gengæld er der idømt relativt strengere straffe til Ungdomshusets sidste brugere end i tilsvarende sager.

Det siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, efter at de 15, som blev anholdt da Ungdomshuset blev ryddet, i dag blev idømt mellem 9 og 15 måneders ubetinget fængsel.

Dommen virker overbevisende »Det virker umiddelbart overbevisende«, siger juristen, og tilføjer, at det kan diskutteres, at også de fleste af de tiltalte blev dømt, selv om de ikke udøvede vold mod politiet.

Alle blev dømt for at forberede overfald mod politiet ved vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Det skete med udgangspunkt i fundet af blandt andet jernstænger, molotovcocktails, en udbygget skærebrænder, krysanthemumbomber, slangebøsser, sten og malingbomber i huset efter rydningen.

»Men det er der ikke noget mærkeligt ved. Når man er til stede som del af en flok under den slags omstændigheder, så har man vist, at man er indforstået, og det er også, hvad retten skriver«, siger Jørn Vestergaard.

Dømte var ikke tilfældige deltagere
Tidligere er andre unge godt nok blevet frikendt i sager, hvor de har befundet sig i nærheden af aktivister i færd med at angribe politiet.

»Det er typisk folk, der har stået og trykket sig op ad muren. Tilfældige tilskuere drages ikke til ansvar, men har man været med i flokken, som det er tilfældet her, så er det helt efter bogen, sådan som retten nu har bedømt beviserne«, siger juristen.

Hård strafudmåling

Til gengæld mener Jørn Vestergaard, at strafudmålingen er relativt hård. Han peger på en anden sag om Ungdomshuset, hvor en ung mand blev dømt for i mindst ni tilfælde at have kastet brosten efter politiet eller dets biler.

Han fik ni måneders fængsel.

»Straffen her ligger altså temmelig markant i overkanten, men det er ikke nødvendigvis uholdbart. Retten har lagt vægt på, at der er foregået en systematisk planlægning. Det er en skærpende omstændighed«, siger Jørn Vestergaard.

Forsvarerne i sagen har nu fjorten dage til sammen med deres klienter at overveje om de vil anke dommene til Landsretten. Også Statsadvokaten kan anke på vegne af anklager.

Ungdomshuset blev ryddet 1. marts 2007 og de efterfølgende dages uroligheder affødte Danmarkshistoriens største politiaktion med hundredevis af anholdte.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce