0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen har sat gang i 78 nye råd og nævn

Regeringen har nu talt op hvor mange råd og nævn den har oprettet efter magtskiftet i 2001. Dengang blev 103 råd og nævn lukket. Siden har regeringen sat gang i 78 nye råd og nævn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De Radikale beskyldte i går regeringen for dobbeltmoral, da partiets tidligere minister, Margrethe Vestager, fremlagde en liste med næsten 100 nye råd og nævn, som regeringen har oprettet det seneste år.

Nu svarer regeringen igen. Siden i går har Finansministeriet undersøgt, hvor mange råd og nævn regeringen har udpeget siden magtskiftet i november 2001.

Ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet er der kommet 78 nye til. Heraf er 27 permanente, mens 51 er midlertidige, hvoraf de 18 af er lukket igen.

Finansministeriet vil dog ikke offentliggøre, hvilke 78 råd og nævn, der er tale om.

»Pressemeddelelsen er en servicemeddelelse, som vi ikke har nogen yderligere kommentarer til på nuværende tidspunkt«, siger ministeriets informationschef Carsten Mai Hvid.

VK har brugt 58 mill. kr. på råd og nævn
Ifølge Finansministeriets opgørelse har regeringen brugt 58 millioner kroner på de nye råd og nævn siden den tiltrådte, mens Margrethe Vestager i går kom frem til, at der er brugt 100 millioner kroner alene det seneste år.

Finansminister Thor Pedersen (V) afviser Margrethe Vestagers beregninger.

»Jeg må tage til efterretning, at der er nogen, der mener, at det er nødvendigt at fordreje kendsgerninger og angribe regeringen på et urigtigt grundlag. Fordrejningen går ikke alene på antallet af råd og nævn, men også på, at det påstås, at regeringen vil afskaffe alle råd og nævn. Det, der hele tiden har været regeringens politik, er at fjerne overflødige råd og nævn, og det har vi levet op til«, siger finansministeren i en pressemeddelelse.

Foghs opgør med smagsdommere
I sin første nytårstale i januar 2002 gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen op med de såkaldte »smagsdommere«. Han varslede oprydning i »overflødige råd, nævn og institutioner« og kort efter var 103 råd og nævn nedlagt.

Ifølge statsministeren var begrundelsen, at »der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst«.

Brian Mikkelsen glad for råd og nævn
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) tegner sig alene for 13 af de 27 permanente råd og nævn VK-regeringen har oprettet. Ifølge ham er der ikke noget forkert ved statslige ekspertorganer.

»Det er god borgerlig politik at lytte til såkaldte smagsdommere. Jeg har brug for råd fra mennesker, der ved, hvad de taler om. Men råd og nævn må ikke gribe om sig, og i den tidligere regerings tid var der sket en knopskydning med mange unødvendige instanser«, siger Brian Mikkelsen til Politiken i dag.

Mens Kulturministeriet tegner sig for de 13 af regeringens 27 permanente råd og nævn, er der samtidig nedlagt 18 andre på kulturområdet.

Til gengæld har Brian Mikkelsens ministerium oprettet 22 midlertidige råd og nævn, hvoraf de 11 dog igen er nedlagt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce