Aktivister: Fredag afslører vi folk på den yderste højrefløj

Venstreorienteret gruppe udgiver i morgen omstridt rapport på 100 sider om den danske højrefløj.

Danmark

Tidlig fredag morgen offentliggør researchgruppen Redox en 100 sider lang rapport om det højreorienterede netværk Org.

Det oplyser gruppens talsmand, Jonas Jensen, til politiken.dk.

»Det er en sammenskrivning af alt det, vi ved om ORG - struktur, aktiviteter og deres kontakter«, siger han.

De seneste dage har researchkollektivets arbejde dannet baggrund for flere artikler i Politiken om det højreorienterede netværk, der hidtil har været ukendt.

DOKUMENTATION

Redox oplyser, at gruppen har arbejdet frem mod rapporten i fem år, men at skriveprocessen har været intensiveret gennem det seneste halve år.

Redaktionen bag rapporten består angiveligt af ti personer, mens yderligere 25 er løst tilknyttet. Gruppen betegnes ofte som venstreorienteret, men det er en anelse misvisende, mener Jonas Jensen.

»Der er nogle af os, som er venstreorienterede, men der er også nogle, som ikke forholder sig blokpolitisk til tingene. Men det er klart, at der er ingen, som stemmer Dansk Folkeparti«, siger han.

Gennem det seneste halve år har nogle medlemmer af redaktionen brugt mellem 20 og 30 timer om ugen på at arbejde for researchguppen.

Medlemmernes alder spænder fra begyndelsern af 20'erne til slutningen af 50'erne og udgør alt fra pædagoger til flyttemænd, fortæller Jonas Jensen.

Vil kortlægge højreekstremismen
Det frivillige arbejde i Redox koncentrerer sig ifølge talsmanden om den yderste del af den danske højrefløj, som researchgruppen mener bør have samfundets interesse.

»Vi ønsker at gøre op med myten om, at det højreorienterede miljø udgøres af tilfældige hooligans, der heiler lidt og tager nogle stoffer, men ellers har et almindeligt liv. Den ekstreme højrefløj er en faktor i samfundet. Det er virksomhedsledere og folk fra embedsværket i både politiet og militæret«, siger Jonas Jensen.

LÆS MERE

Researchgruppens metoder kan ifølge talsmanden bedst betegnes som journalistiske.

»Vi foretager os alt fra at tale med folk, som har gået i gymnasiet med personer, vi er interesserede i, søge aktindsigt, tage billeder og kigge på Facebook«, forklarer han.

Gruppen arbejder angiveligt over hele landet, men har især været til stede i Aarhus, som har været præget af højreorienterede grupper.

»Vi vil ikke gå i detaljer med intern organisering. Det vil vi gerne holde for os selv, fordi vi modtager trusler og ikke er interesserede i at blive overfaldet«.

Politiet efterforsker hacking
En person fra Redox er sigtet for bl.a. computerhacking i forbindelse med overvågning af personer på den politiske højrefløj.

Sagen efterforskes ifølge Politikens oplysninger fortsat af PET, og der er ikke rejst tiltale. Politiken har ingen oplysninger, der tyder på, at materialet vedrørende ORG indgår i den pågældende sag.

Foretager I jer ulovligheder?

»Vi mener, vi overholder loven«.

Hvordan skal det forstås?

»I modsætning til beskyldninger om, at det gør vi ikke«.

Men kan I dømmes for noget?

»Det vil jeg ikke udtale mig om. Det må domstolene forholde sig til«.

I efterforsker kun højrefløjen. Hvorfor ikke efterforske ekstremisme generelt - altså også venstrefjløjen?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler ikke om, at vi vender det blinde øje til. Hvis alle folk skal beskæftige sig med al ting, er der ingen specialisering. Og vi har valgt at beskæftige os med det her«.

Ekspert: Redox arbejder grundigt
Historiker og ekspert i politisk ekstremisme Chris Holmsted Larsen nikker genkendende til Redoxs egen udlægning af forholdene ved researchkollektivet.

Dog erklærer han sig uvidende om, hvorvidt netværket arbejdet lovligt og mener i øvrigt, at det er helt og holdent venstreorienteret.

LÆS MERE

Arbejdet i gruppen betegner eksperten som »grundigt«.

»PET holder også øje med Redox og har været meget irriterede over, at private efterretningstjenester ser dem efter i bedene. Det gælder også den yderste højrefløj. Der er tale om et form for magtspil«, siger Chris Holmsted Larsen.

Han forklarer, at det oprindeligt var researchkollektivet Demos, der blev skabt i forbindelse med modstanden mod Vietnamkrigen, som var det førende researchkollektiv på venstrefløjen. Siden årtusindskiftet har Redox dog overtaget rollen, vurderer historikeren.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce