Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støttehjul. Lederen af Bandidos, Jim Tinndahn, har ikke lyst til at finde sin egen søn i en støttegruppe til en rockerklub.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Støttehjul. Lederen af Bandidos, Jim Tinndahn, har ikke lyst til at finde sin egen søn i en støttegruppe til en rockerklub.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rockerpræsident advarer mod støttegrupper

Bandidos lukkede deres egen gruppe, fordi den var ude af kontrol.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rockernes støttegrupper er svære at styre, og risikerer at skabe nye sammenstød i en bandekonflikt, som ellers kører relativt roligt.

Derfor opfordrer præsidenten for Bandidos til, at rockerklubberne nedlægger dem.

Man ender altid ved forhandlingsbordet på et eller andet tidspunkt

Bandidos lukkede sin egne støttegruppe X-team, fordi gruppen blev for ukontrollabel, forklarer Jim Tinndahn.

»Vi lukkede gruppen, fordi vi havde så mange problemer med dem. De rendte rundt og brugte vores navn, de lavede inkassosager og solgte narko, og det gad vi ikke at have. Så vi lukkede hovedparten af grupperne«, siger han til politiken.dk.

Bor i Sverige Præsidenten for den verdensomspændende bikerorganisation, Bandidos, sidder ved det lave, sorte stuebord i klubhuset i Råå, syd for Helsingborg i Sverige.

Ude på gaden foran klubbens indgangsdør holder en større samling af Harley Davidson-motorcykler parkeret, og borgere i Råå passerer forbi på deres vej til daglige gøremål.

Jim Tinndahn er iført sort vest med påsyede logoer i de karakteristiske gule og røde Bandidos-farver. Et af mærkerne er tre sekstaller, navnet på den første rockerklub, som Jim Tinndahl kørte med som teenager i Stenløse udenfor København.

Nu har han i en alder af 48 år nået toppen i rockermiljøet som en af tre verdensleder af Bandidos. Det er første gang han udtaler sig om bandekonflikten i Danmark.

Unge mænd søger beskyttelse
Jim Tinndahn er glad for, at bandekonflikten virker rolig i øjeblikket.

»Sådan som jeg hører tingene, så står vi ikke direkte overfor en konflikt i miljøet lige nu«.

LÆS ARTIKEL

Men samtidig har Bandidos og andre lignende klubber gennem længere tid oplevet stor søgning blandt unge mænd.

Det vil rockerpræsidenten gerne advarer imod.

»Hver dag er der unge gutter, som føler, at de skal vælge side, for sådan er det blevet. De bliver supporters til Bandidos eller AK 81 eller lander i en gadebande med indvandrerbaggrund«.

»Der er tale om unge, som synes, at de skal have en rolle et eller andet sted, og hvis de ikke kan få et job eller bare bliver røvpulet af politiet, så har man kun ét sted at søge hen for sin egen sikkerheds skyld, og det er, hvor der er nogle, som vil beskytte én. Det gør gadebanderne, og det gør sådan nogle som os. Vi kunne starte afdelinger ud af det blå, så mange kender vi, som vil starte«.

Det gør I så ikke?

»Nej. Det ville være at gøre os selv en bjørnetjeneste, fordi vi så får en masse mennesker, som ikke har styr på det«.

Egen søn skal ikke være rocker
Jim Tinndahn vender sig i sofaen i klubhuset.

LÆS

Det har også formet hans holdning, forklarer han, at han selv har en søn på ti år, som han ikke ønsker skal køre i hans spor ind i rockermiljøet.

»Hvis jeg fandt ud af, at han som 16-årig var meldt ind på et ungdomshold hos den lokale motorcykelklub, så ville jeg blive noget så arrig, det er helt sikkert. Det vil jeg ikke have«.

Hvorfor ikke?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Da jeg startede i 1980, var verden betydelig anderledes. Jeg har ikke fortrudt en meter af, hvad jeg har gjort, men jeg er så gammel nu, at jeg kan ikke andet end det, jeg gør nu. Det kunne jeg godt tænke mig, at min søn kunne«, siger han.

Det handler om stolthed
Igennem de seneste år har Bandidos ført en relativ ubemærket tilværelse i ly af den danske bandekrig, der fortrinsvis har udvekslet blodige slag mellem AK 81 og Hells Angels på den ene side og gadebander med indvandrerbaggrund på den anden.

Jim Tinndahn fortæller, at Bandidos i kraft af forbindelser til begge sider af bandekonflikterne ofte har forsøgt sig i rollen som mæglere, dog uden nævneværdig succes.

LÆS

»Mange siger, at konflikten handler om hash- og narkomarkeder. Men det passer ikke. Det handler meget om stolthed«, siger han.

»Det handler om den stolthed, hvor du står op om morgenen og kigger dig selv i spejlet og bare ikke vil finde dig i at blive trådt på eller at nogen skal fortælle én, hvad man skal gøre«.

Men har politiet så ikke ret, når de siger, at bandekonflikten i høj grad handler om narko- og hashmarkedet?

»Jo, det har de ret i et stykke hen af vejen, men ikke fuldstændigt. I vores spil handler det slet ikke om det marked. Det er ikke inde i billedet. Der bliver aldrig talt om det overhovedet. Det handler rent og skært om, at man ikke vil finde sig i noget«.

Når du ønsker fred, handler det så i virkeligheden ikke bare om, at du vil have ro for at holde told og skat og politi fra døren?

»Jo, men de kommer alligevel. Told og skat skelner ikke mellem Bandidos og Hells Angels. Så alle de stramninger, som regeringen vedtager for at komme bandekrigen til livs, rammer også os som ikke er med i bandekrigen. Det er derfor vi tager initiativ til at mægle«, siger han.

Tjener I penge på narko- og hashkriminalitet?

»Nej. Jeg kan ikke sige, at der ikke findes folk blandt vore, som gør det. Men organisationen gør det i hvert fald ikke. Og vi strammer hele tiden vores kodeks for, hvad man må gøre«.

Det ender med forhandling

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den historiske samarbejdsaftale fra 1997 mellem Bandidos og Hells Angels er brudt sammen, efter at HA har fisket seks medlemmer fra Bandidos ene afdeling i Aalborg.

Men Jim Tinndahl håber på, at de to klubber finder sammen om en løsning.

»En krig er jo ikke sjov. Når krigen kører, så tænker du over hver eneste gang, du skal ud af dit hus, at det godt kan være i dag, det siger bang. Til sidste kan man jo ikke være sammen med sin familie mere, og man mister alle sine ting«, siger han.

»Man ender altid ved forhandlingsbordet på et eller andet tidspunkt. Sådan er det«, siger Jim Tinndahn.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden