HJÆLP. Landets psykiatere siger, at de ikke længere kan yde en ordentlig kvalitet i behandlingen af psykisk syge. På psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Risskov oplever læge Anne Bastholm (billedet) manglen på både sengepladser og personale i sin dagligdag. Foto: Hans Christian Jacobsen

HJÆLP. Landets psykiatere siger, at de ikke længere kan yde en ordentlig kvalitet i behandlingen af psykisk syge. På psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Risskov oplever læge Anne Bastholm (billedet) manglen på både sengepladser og personale i sin dagligdag. Foto: Hans Christian Jacobsen

Danmark

Psykiatrien er presset i bund

Penge og personale er ikke fulgt med op trods flere patienter, siger landets psykiatere.

Danmark

Presset på det psykiatriske system er større end nogensinde før.

Det viser en ny rapport, som Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet for Kommunernes Landsforening.

I den kan man blandt andet læse, at antallet af danskere, der søger hjælp i psykiatrien, er steget med 40.000 de seneste ti år, hvilket svarer til en stigning på godt 50 procent.

Det er blevet for svært at blive indlagt, selv om man har brug for det



Men psykiatrien er ikke blevet tilført tilsvarende flere penge, lyder kritikken fra både psykiaterne og patient- og pårørendeorganisationer.

»Vi har fået nok. Vi kan ikke bære, hvis vi skal blive ved med at klare os for så lidt«, siger Jeanett Bauer, der er ny formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Akut mangel på sengepladser og personale
Hun påpeger blandt andet en akut mangel på sengepladser og personale, hvilket bliver bakket op af statistikker fra både DSI og Danske Regioner. Selv om danskerne er strømmet til psykiatrien, har den samlede personalegruppe stort set samme størrelse som i 2000. Og samtidig er antallet af sengepladser faldet med en fjerdedel fra 4.100 til 3.200.

De færre sengepladser er til dels led i en bevidst strategi om, at mere af behandlingen skal flyttes ud i patienternes egne nærområder. Men ifølge personalet på landets psykiatriske afdelinger er udviklingen kommet ud af kontrol.

»Det er blevet for svært at blive indlagt, selv om man har brug for det. Det er ikke godt for patienterne, og det er svært for de pårørende at forstå, at deres syge slægtninge ikke kan blive indlagt«, siger Poul Videbech, professor i psykiatri og ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitet:

»Nogle steder har man såkaldte prikkerunder, hvor personalet om fredagen går stuegang for at finde de mindst syge patienter, så de kan frigøre pladser, hvis der kommer nye patienter i løbet af weekenden. Og det betyder jo, at folk bliver udskrevet for tidligt«, siger han.

Skizofreni er en sydom, som kan helbredes
På Aarhus Universitetshospital i Risskov mener personalet, at arbejdsvilkårene forhindrer dem i hjælpe patienterne tilbage til en normal tilværelse.

»Det er en gammeldags opfattelse, at sengepladser i psykiatrien er til opbevaring af nærmest uhelbredeligt syge, og at vi er en slags socialarbejdere. Det er, som om man ikke ved, at en sygdom som skizofreni kan helbredes, fordi vores behandlingsmuligheder i dag er så gode«, siger læge Janne Rezagi:

»Sengeafsnittene er til intensiv behandling af syge mennesker, og vi er til for at behandle og helbrede deres sygdomme. Præcis som på en hvilken som helst anden hospitalsafdeling«, siger hun.

Hvorfor bliver de flere?
Eksperterne mener, at flere henvender sig i systemet, fordi vi i dag har større kendskab til psykiske sygdomme, og fordi området ikke er så tabubelagt som tidligere. Samtidig har en øget brug af stoffer gjort, at flere får psykotiske lidelser.

Ifølge rapporten fra Dansk Sundhedsinstitut er antallet af patienter med diagnoser som angst, ADHD og spiseforstyrrelser steget med 7.000, hvilket svarer til en stigning på 45 procent.

Men antallet af patienter med mere behandlingskrævende diagnoser er også gået voldsomt op. Blandt andet får 14 procent flere en psykotisk lidelse som skizofreni, der er kommet 141 procent flere retspsykiatriske patienter, og 43 procent flere har oven i deres psykiske lidelse et misbrug.
Satspuljerne varierer

Der har i flere år været en heftig diskussion mellem fagfolk og politikere om, hvorvidt psykiatrien er blevet udsultet eller ej.

Ifølge tal fra Danske Regioner har psykiatrien i kroner og øre årligt fået tildelt flere penge. Men sammenligner man beløbet med pengestrømmen til det somatiske område, er det ikke imponerende. Mens der er blevet brugt 33 procent mere på at behandle de fysiske sygdomme, er væksten i psykiatrien kun på 8 procent.

»Vi skal finansieres bedre. Vi skal op på niveau med somatikken, som har fået tilført mange flere penge«, siger psykiaternes formand, Jeanett Bauer, som også ville ønske, at hele psykiatrien blev finansieret via finansloven i stedet for gennem satspuljerne.

»Problemet med satspuljemidlerne er, at de varierer og kun bliver givet til tidsbegrænsede projekter. Det gør det svært at lave en kontinuerlig indsats. Det bliver brandslukning her og der«, siger hun.

300 millioner fra SF
Det ønske vil en samlet opposition gerne opfylde, og Dansk Folkeparti er med på ideen, hvis de kan få lukket satspuljerne.

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti efterlyser desuden en mere samlet strategi for det psykiatriske område.

»Vi bliver nødt til at sætte os ned og lave en flerårig plan for, hvordan vi kan sikre, at psykiatrien kommer på højde med det somatiske område«, siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

Socialdemokraterne vil dog endnu ikke sige, hvor meget ekstra psykiatrien skal have, hvis regeringsmagten skifter. Men deres samarbejdspartnere i SF vil gerne love at tilføre psykiatrien ekstra 300 millioner, som især skal bruges til en indsats over for børn og unge.

»Der har været meget fokus på knæ, hofter og kræft, som selvfølgelig også er vigtigt, men det har betydet, at psykiatriområdet er gledet bagud. Lige nu tager vi ikke godt nok vare på mennesker, der har det psykisk dårligt«, siger SF’s formand, Villy Søvndal.
»De sidste ord er heller ikke sagt«

Han understreger, at det alt i alt er dyrere for samfundet, hvis folk ikke bliver behandlet i tide, fordi flere ender på overførselsindkomst, og udgifterne til medicin og indlæggelser i sidste ende bliver højere.

Som tidligere holder sundhedsminister Bertel Haarder (V) fast i, at psykiatrien allerede er blevet løftet væsentligt. Men ministeren anerkender, at det øgede antal patienter har sat psykiatrien under pres.

»De sidste ord er heller ikke sagt. Vi holder situationen under skarp bevogtning, og inden længe skal vi fordele satspuljemidler igen, og der vil psykiatrien stå meget stærkt«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce