Fri leg. På Ålholmhjemmet bryder personalet regler for at følge beboernes behov. Her kører praktikant Ida Nyassi forsigtigt med Louise Refsgaard, mens hun hilser på hunden, de kalder Grynte. Foto: Ditte Valente

Fri leg. På Ålholmhjemmet bryder personalet regler for at følge beboernes behov. Her kører praktikant Ida Nyassi forsigtigt med Louise Refsgaard, mens hun hilser på hunden, de kalder Grynte. Foto: Ditte Valente

Danmark

Det skal være fedt at blive gammel på plejehjem

På Ålholmhjemmet får de gamle bad, når de har lyst, og en onsdag kan godt være »snapsedag«.

Danmark

»Jeg er lidt træt«, klager Louise Refsgaard, da praktikant Ida Nyassi vil køre hende en tur ud i haven før frokost.

Dog ikke mere træt end at hun liver op, da hun hilser på den gryntende hund, som i dag er på besøg på Afsnit B på Ålholmhjemmet i Hillerød. Her har de også tre undulater og drømmer om at få to katte og en hund. Og måske høns i haven.

Dyrene er nemlig med til at bryde de institutionelle rammer og få plejecentret til at være et rigtigt hjem, mener de ansatte.

LÆS OGSÅ

De forsøger også konsekvent at gøre op med regler og nedbryde vante rutiner. Beboerne har ikke længere en fast badedag, men kan komme i bad, når de har lyst.

De kan også have en »badekåbedag«, hvis de ikke gider komme i tøjet. Og hver weekend er der snaps til frokosten – men en almindelig onsdag kan også være en »snapsedag«, hvis det skal være ekstra festligt.

»Det skal være fedt at være på plejehjem, det skal være fedt at blive gammel«, som social- og sundhedsassistent Birgitte Neumann siger.

Bryder rutiner og bøjer skemaer
Ålhomhjemmet bryder ikke loven, men er et eksempel på, at det er muligt at bøje regler, rutiner og skematyranni for at tilgodese beboernes behov på trods af snærende kommunale og nationale krav.

Det kunne der ellers være brug for, mener mange institutionsledere.

SKRIV

I en undersøgelse, som Politikens Research har lavet med svar fra 381 plejehjemsledere svarer 44 procent, at for mange nationale og kommunale regler hæmmer de ældres trivsel.

Undersøgelsen viste også – som beskrevet i Politiken i går – at på halvdelen af plejehjemmene går næsten alle beboere med ble. Selv om nogle godt kunne undgå det og komme på toilettet i stedet, hvis der var bedre tid og mere opmærksomhed på at træne de ældre.

Og ni af ti plejehjemsledere gav udtryk for, at brug af ble er gået for vidt.

FOA efterlyser bedre bemanding

Det får nu politikere på Christiansborg op af stolen. De kalder det samstemmende uværdigt og kræver handling fra socialminister Karen Hækkerup (S).

Plejepersonalets organisation, FOA, peger på for lav bemanding »på grund af den skrantende økonomi i kommunerne« som årsag til problemerne.

Men sektorformand Karen Stæhr, der også sidder i Ældrekommissionen, siger samtidig, at arbejdet kan organiseres bedre. Og at medarbejderne vil få mere tid, hvis regler og dokumentationskrav blev færre.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce