FORBUDT. Mange bilister vælger at køre bil, mens deres opmærksomhed er optaget af samtaler i håndholdte mobiltelefoner. Nu forsøger politiet og Rådet for Sikker Trafik at få standset synderne.
Foto: FINN FRANDSEN (arkivfoto)

FORBUDT. Mange bilister vælger at køre bil, mens deres opmærksomhed er optaget af samtaler i håndholdte mobiltelefoner. Nu forsøger politiet og Rådet for Sikker Trafik at få standset synderne.

Danmark

Politiet jager mobilsnakkende bilister over hele landet

Landet over står betjente klar til at få fingrene i bilister, der taler i håndholdte mobiltelefoner under køreturen.

Danmark

Det øger risikoen for færdselsulykker. Og så er det i øvrigt ulovligt.

Alligevel vælger mange bilister at tale i håndholdt mobiltelefon, når de kører på gader og veje.

I denne uge er færdselsbetjente fra hele landet imidlertid på jagt efter bilister, der ignorerer forbuddet eller på anden måde er uopmærksomme i trafikken.

LÆS MERE

Indsatsen er et led i Rådet for Sikker Trafiks kampagne mod uopmærksomme bilister. Den skal få de danske bilister til at lade være med at fumle med gps'en, læse sms'er eller lade sig være optaget af intensive mobilsamtaler i håndholdte mobiler, når de kører.

Bøderne sættes op

Tages en bilist i dag med apparatet presset mod øret lyder bøden på 500 kroner. Men der kan være andre gode grunde til at lægge uvanen fra sig: Fra nytår stiger taksten for brug af håndholdt mobiltelefon under kørselen til 1.500 kroner.

Kampagnen mod de bilister, der er optaget af alt andet end trafikken omkring dem, vil fortsætte resten af ugen.

Ud af de 231 dødsulykker, der sidste år skete på vejene, skyldtes 98 uopmærksomhed i trafikken viser en undersøgelse fra Havarikommissionen for Vejtrafik.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden