0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Islamforsker hylder Osama bin Laden i anonym blog

En ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet står bag en anonym blog med kontroversielle holdninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da terrornetværket al-Qaedas leder Osama bin Laden blev dræbt 2. maj i år, gik der ikke mange timer, før en blogger publicerede et indlæg på Kristeligt Dagblads hjemmeside med overskriften »Bin Laden er en moderne Jesus«.

»De globale medier og Vestens militære propagandamaskiner har kun et par billeder af manden. På dem alle stråler han af ro, visdom og varme. Han ligner mere end noget andet en arketypisk Jesus-figur, en Buddha, en legende«, skrev skribenten bag bloggen ’barmhjertighedensprofet’ på www.eftertanke.dk, der er tilknyttet Kristeligt Dagblads hjemmeside.

Barmhjertighedens profet er skrevet af en anonym blogger, men Politiken kan afsløre, at manden bag bloggen er den ph.d.-studerende Kasper Mathiesen, som forsker i islam på Aarhus Universitet.

Kasper Mathiesen skriver ph.d.-afhandling om sufisme – en spirituel retning i islam – ved religionsvidenskab på Aarhus Universitet, og han er selv konverteret til islam.

Han underviser også studerende på universitetet i kurset ’Islamisk spiritualitet – fortid og nutid’, og han har skrevet et kapitel om ’koranens univers’ i lærebogen ’Muslimernes Islam’, der er rettet mod religionsundervisning i gymnasiet.

I et andet indlæg på bloggen under overskriften »Hizb ut Tahrir har jo ret!«, giver Kasper Mathiesen sin opbakning til organisationen Hizb ut-Tahrir i forbindelse med, at bevægelsen før et debatmøde i 2010 opfordrede til væbnet kamp mod vestlige styrker i Afghanistan.

»Afghanerne har ret til at modkæmpe besættelsen af deres land, ligesom danskerne havde ret til at modkæmpe den tyske besættelse«, skrev Kasper Mathiesen.

SF’s forskningsordfører Jonas Dahl mener, at ph.d.-forskeren bevæger sig på grænserne af det acceptable.

»Jeg er voldsomt uenig i synspunkterne, men vi har trods alt ytringsfrihed i Danmark, og det må man også respektere. Men han skriver blogindlæg inden for det område, hvor han også forsker, og dermed nærmer det sig, at han har et problem. Om ikke andet mener jeg, at når man som forsker skriver noget om det, man også forsker i, bør man gøre det ved fuldt navn og ikke anonymt. Så må universitetet tage stilling til, om det er noget, de kan stå inde for«, siger han.

Privatliv tilladt
Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl mener ikke, at politikerne skal blande sig i, hvad forskere skriver i privat regi. Men hun opfordrer til, at man holder øje med, om de private holdninger også forbliver private.

»Forskere har også ytringsfrihed, så det centrale er, om han også fra sin position på Aarhus Universitet bedriver den slags propaganda, som jeg anser det her for at være. Det er op til Aarhus Universitet at vurdere, om man har tillid til, at den pågældende bedriver objektiv forskning og ikke mindst undervisning«, siger hun.

Anne Marie Pahuus, prodekan ved Aarhus Universitet, mener som udgangspunkt, at forskere har lov at give udtryk for private holdninger. »Men hvis holdningerne går ud over forskningens kvalitet, så er det problematisk, og så vil der blive slået ned på det«, siger hun.

Anne Marie Pahuus mener ikke, at forskere skal bedømmes på en privat blog, men kun gennem vurdering af det videnskabelige arbejde. Selv mener Kasper Mathiesen ikke, at udtalelserne på bloggen påvirker hans rolle som forsker.

»Jeg kan ikke se, hvad disse holdninger har med min forskning at gøre. Forskning er en profession baseret på viden, undersøgelse, teori og metode. En forsker skal udelukkende vurderes på sine resultater og evner til at beherske de redskaber, der udgør disciplinen. Desuden forsker jeg hverken i islamisme, al-Qaeda, terrorisme eller Hizb ut-Tahrir, men i transnational sufisme og læring i religion«, svarer han i en mail til Politiken.

Drevet af fascination
Mener du, at det er foreneligt med objektiv islamforskning at hylde bin Laden og give Hizb ut-Tahrir ret i, at afghanerne har ret til at angribe udenlandske soldater i landet?

»Jeg hylder ikke Bin Laden eller de gerninger, som han er foragtet for verden over. Men jeg mener, at bin Laden er en af nyere tids mest fascinerende skikkelser. Det er det, jeg skriver i mit blogindlæg om Vestens brug af bin Laden-ikonet«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce