Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nødbremsesystem på løbsk IC4-tog var sat ud af drift

Den såkaldte magnetskinnebremse er sidste mulighed for at bremse løbske tog.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I forgårs var et fuldt IC4-tog ved at brage frontalt ind i et holdende godstog på Østfyn.

Årsagen til næsten-ulykken, som nu undersøges af Havarikommissionen, var, at bremsesystemet virkede langt dårligere end det skulle og dermed ikke kunne nå at tage farten af toget, trods rødt lys forude.

LÆS OGSÅ

Men nu oplyser DSB, at det alternative bremsesystem, som kan bruges i en nødsituation, slet ikke var tilkoblet, da problemet opstod.

»På det her togsæt var magnetskinnebremsen suspenderet, og dermed var den ikke virksom«, siger DSB-koncerndirektør Frank Olesen.

Signal viste rødt lys forude
Næsten-ulykken opstod, da IC4-toget kørte forbi et signal, som kun viste en grøn lampe, fire kilometer før den perronløse såkaldt tekniske station Marslev på Østfyn.

Togsignalerne har to lamper. Er begge grønne, betyder det at både strækningen hen til næste signal to kilometer fra Marslev, og strækningen det sidste stykke hen til stationen er fri for trafik.

En enkelt grøn lampe betyder til gengæld, at hvor de to kilometer til næste signal er fri for trafik, er strækningen det sidste stykke hen til stationen blokeret og dermed lukket for gennemkørsel.

I dette tilfælde var der tale om et langt godstog, som ved relativ lille fart var på vej samme vej og ad de samme skinner ind på den tekniske station Marslev, hvor det skulle køre over på et sidespor, så IC4-toget kunne passere.

Automatisk bremsning tog over
Men allerede da IC4-toget passerede det første signal fire kilometer fra Marslev, havde det alt for meget fart på til på forsvarlig vis at nå at bremse.

Det aktiverede det såkaldte ATC-system, som blandt andet står for automatisk at bremse toge som er på vej i uføre, til at gennemtvinge en såkaldt 'farebremsning', samtidig med at lokomotivføreren trak hårdt i bremsen.

Den automatiske farebremsning får alle togets bremsesystemer til at slå til samtidig, det vil sige motorbremsen, trykluftsbremsen, samt - hvis den havde været slået til - det tunge skyts, magnetskinnebremsen.

Den virker ved at en magnet - monteret mellem hjulene - aktiveres elektrisk og suger sig fast på skinnerne og dermed skaber friktion.

Med fuld fart forbi rødt stopsignal
Men trods bremseforsøget, kørte toget ifølge politiken.dk's oplysninger alligevel stadig cirka 110 kilometer i timen, da det susede forbi det andet - og røde - stopsignal to kilometer fra Marslev.

Det fortsatte over en kilometer endnu derfra og stoppede kun 100-200 meter fra bagenden på godstoget, som stadig var ved at bugsere sig ud på et sidespor ved lav fart.

Meget tyder på, at det kun var fordi at godstoget bevægede sig i samme retning som IC4-toget, at katastrofen blev undgået.

Havde det kørt langsommere eller eventuelt stået stille, er det ikke sikkert at IC4-togets passagerer var sluppet så nådigt.

DSB: Må godt køre uden nødbremse
DSB-koncerndirektør Frank Olesen siger at magnetskinnebremsen ikke er slået fra som standard på hele IC4-flåden, men kun på det pågældende togsæt, da der under klargøringen af toget blev fundet en fejl på magnetskinnebremsen

»Magnetskinnebremsen var suspenderet på toget, og det er fuldt lovligt. Det må det godt køre med. Det er der ikke noget alarmerende ved«, siger koncerndirektøren.

Trods afvisningen af, at magnetskinnebremsen er afgørende for sikkerheden på togene, har DSB i dag i kølvandet på ulykken, givet lokomotivførererne instruktioner om at køre maksimalt 140 kilometer i timen, samt krævet bremsen slået til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»MG (IC4, red.) må ikke sættes i drift med uvirksom magnetskinnebremse«, fremgår det af den rundsendte mail.

Magnetskinnebremsen forøger bremsepaciteten

DSB-koncerndirektøren understreger, at toget har lov at køre 180 kilometer i timen med suspenderet magnetskinnebremse, men mener alligevel, det er en god ide at begrænse bremselængden fremover.

»Det gør vi, fordi magnetskinnebremsen forøger bremsepaciteten, og det betyder, at toget bremser væsentligt mere effektivt, når magnetskinnebremsen er virksom«, siger Frank Olesen.

Skulle den så ikke have været slået til på ulykkestoget?

»Det er selvfølgelig en god spekulation, som vi selvfølgelig skal overveje, når vi ser, hvad konklusionen på undersøgelsen er. Men som jeg sagde indledningsvist, har IC4 så gode bremser, at det ikke er et krav for togtypen«, siger koncerndirektør.

På andre togtyper er der myndighedskrav om, at magnetskinnebremsen fungerer, men det gælder ikke IC4.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden