Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

IC4. Det er ikke til at få en kommentar fra DSB om det pludselige stop for kørsel med IC4-togene.
Foto: JENS DRESLING

IC4. Det er ikke til at få en kommentar fra DSB om det pludselige stop for kørsel med IC4-togene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DSB-topchef går i flyverskjul i IC4-sag

Hvad skete der i Høje Taastrup, og hvorfor holdt DSB det hemmeligt? DSB vil ikke svare.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DSB's administrerende direktør for vedligehold er gået i flyverskjul, når det gælder IC4-togenes bremseproblemer.

Politiken.dk har vedholdende skrevet om problematikken, efter at vi i sidste uge afslørede, at svigtende bremser betød, at et tog med 160 passagerer var lige ved at køre op i et godstog efter forgæves bremseforsøg over knap tre kilometer.

Efterfølgende understregede direktøren, Frank Olesen, at koncernen ikke havde nogen indikationer på, at der var tale om et generelt problem, og at IC4-togene sagtens kunne køre videre.

LÆS OGSÅ

Men i aftes kom det frem, at selskabet alligevel stopper togene, fordi der rent faktisk har været et fortilfælde i begyndelsen af måneden, som koncernen lige har fået en afsluttende analyse på.

Vil kun tale med tre medier
Men hvor administrerende direktør for vedligehold Frank Olesen gerne stillede op til politiken.dk's spørgsmål i sidste uge, er der lukket for det varme vand i dag.

DSB lader forstå, at det har udvalgt tre medier, som selskabet vil kommunikere igennem, og at politiken.dk ikke er et af dem.

Dermed har TV2 News, DR og Ritzau haft mulighed for at stille spørgsmål, hvorimod DSB ikke vil svare på politiken.dk's uddybende spørgsmål.

»Vi har ikke flere kommentarer end det«, siger en kommunikationsmedarbejder om de tre interviews.

Hvordan kan det være, at I kun vil tale med de tre medier?

»De er valgt ud fra, at det er der, vi kommer bredest ud«, siger medarbejderen.

Hvornår kendte DSB til Høje Taastrup-episode?
Politiken.dk vil gerne have svar på, præcis, hvad det var, der skete i Høje Taastrup, som har fået DSB til at ombestemme sig, når det gælder sikkerheden for IC4-togenes passagerer.

Vi vil også gerne vide om DSB's administrerende direktør for vedligehold havde kendskab til Høje Taastrup-episoden, da han afviste over for politiken.dk, at koncernen kendte til fortilfælde og derfor turde lade togene køre videre med passagerer

Af gårsdagens pressemeddelelse om IC4-stoppet fremgår det nemlig, at i »hændelsen i Høje Taastrup, som DSB netop har modtaget de sidste analyser af, har et andet IC4-tog passeret et rødt signal«. Til gengæld er der tavshed om, hvornår DSB fik de første analyser.

BAGGRUNDLæs DSB's pressemeddelelse ( eksternt link)

Politiken.dk vil også gerne vide, hvorvidt og hvornår DSB har informeret Havarikommissionen - som efterforsker den først kendte næsten-ulykke - om den forudgående hændelse, og hvorvidt DSB stopper med at bruge IC4 på ordre fra Trafikstyrelsen.

Dertil kommer spørgsmålet om, hvorfor DSB ikke har informeret de lokomotivførere, som skal få IC4-passagerer sikkert frem, om de nye oplysninger, før de i aftes fik det at vide via en DSB-pressemeddelelse om IC4-stoppet.

Svar må vente op til et halvt år
Men DSB's kommunikationsafdeling har fået besked på, at det kun er enkelte medier, som må spørge ind til episoden.

»Vi har prioriteret de tre medier. Vi har ikke flere kommentarer end det, vi har sagt der. Vi har ikke flere svar, før Havarikommissionen kommer med deres rapport«, siger DSB's kommunikationsmedarbejderen, som dermed henviser til en undersøgelse, som kan være et halvt år undervejs.

Så I vil svare på DR's spørgsmål, TV2 News spørgsmål og Ritzaus spørgsmål, men derudover har I ikke yderligere kommentarer, før Havarikommissionen barsler?

»Nej«.

Kan du ikke høre, at det lyder lidt mærkeligt?

»Nej, det er sådan, vi har valgt at prioritere«.

Bedste måde at komme ud med DSB's budkab

Men hvorfor?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har valgt at gøre det på den måde. Beklager«.

Hvem har besluttet det?

»Lige præcis hvem der har besluttet det, ved jeg ikke. Men det er vel i samråd med kommunikationsdirektøren, Frank Olesen selv, direktionen og så videre«.

LÆS OGSÅ

Men jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor I vil snakke med de andre, men ikke med os?

»Fordi vi mener, det er den måde, vi kan komme bredest ud med det budskab, vi gerne vil af med«, siger kommunikationsmedarbejderen.

Ifølge Ritzaus interview er DSB's budskab, at passagerer ikke har været i fare, selv om selskabet nu mistænker en generel fejl på IC4-togenes bremsesystem for at være skyld i hele to hændelser på bare to uger.

FACEBOOK

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden