Danske børn har nordisk rekord i slagsmål

Flere end halvdelen af drengene i 4. klasse har været oppe at slås inden for det sidste år.

Danmark

»Heja Sten, heja Sten ...«.

Hvis nogen tror, at de vilde råb i skolegården omkring to børn i slåskamp hører fortiden til, må de tro om igen. Blandt 11-årige drenge har 56 procent været i slåskamp inden for det seneste år. 21 procent én gang og 35 procent flere gange.

Det viser en undersøgelse, der er lavet af Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Undersøgelsen omfatter 4.922 elever på 5., 7. og 9. klassetrin på et tilfældigt udsnit af landets skoler.

Overraskende dårlige tal Pigerne kan også være med, når der hives i hår og deles spark ud. 20 procent af de 11-årige piger har været i slåskamp inden for det seneste år. »Tallene er overraskende. Vi er det land i Norden med flest slåskampe. Det er et stort problem, for vi kan se i spørgeskemaerne, at børn, som slås meget, har det ad Pommern til. De mistrives, er bange for at gå i skole og oplever ikke, at de bliver accepteret«, siger professor Bjørn Holstein, som har ledet arbejdet med undersøgelsen.

Han henviser til nordiske undersøgelser, som viser, at 23 procent af de 11-årige i Norge har været i slåskamp tre gange på et år. I Sverige er et tilsvarende tal 21 procent og i Finland 16 procent.



Kan børnene skelne mellem voldsom leg og slåskamp for alvor?

»Vi har overvejet, om tallene bare afspejler slåskamp for sjov, men det er ikke tilfældet. For når der er nogle skoler, hvor slåskampe næsten ikke findes, viser det, at børnene godt kan skelne. Ellers skulle der være skoler, hvor børn slet ikke legede fysisk«, siger Bjørn Holstein.

Store forskelle fra skole til skole

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra skole til skole på, hvor meget elever ryger i totterne på hinanden. Bjørn Holstein peger på tre ting, som ifølge international forskning har betydning for antallet af blodtude og blå mærker på skolerne:

  • Et godt miljø mellem klassekammeraterne, hvor eleverne hjælper hinanden.
  • Fasthed og klare regler. Det vil sige klasser og lærere, hvor der er fokus på at lære noget.
  • Klar ledelse og en beslutning om, at vold ikke tolereres.

»Det ligner det, som skal til for at bekæmpe mobning. Det viser, at skolerne selv kan gøre en forskel«, siger Bjarne Holstein.

LÆS OGSÅ

Det er formanden for skolelederne, Anders Balle, enig i:

»Klar ledelse og fasthed er helt sikkert afgørende. Det gælder ikke bare skolelederen, men også gårdvagten og andre lærere, som har tilsynet med eleverne. De skal klart signalere, at vold ikke accepteres, og der bliver grebet ind og handlet konsekvent, hvis elever slås med hinanden«, siger Anders Balle.

Han har selv som skoleleder været med til at politianmelde en 12-årig elev i et tilfælde af særlig grov vold.

»Politiet gav den fornødne alvor i det. Både vold og trusler om vold er ulovligt«, siger han.

Hvorfor er der flere slåskampe i Danmark end i andre nordiske lande?

»Det er svært at svare på. Men jeg er misundelig på svenskerne, hvor lærerne er meget mere på skolerne. Det betyder, at der er flere voksne på skolen, og det har en gavnlig effekt«, siger han.

Børn, som slås, har det ad Pommern til

FACEBOOK

Rettelse: I en tidligere version skrev vi, at 65 procent af de danske 11-årige drenge har været oppe at slås i det seneste år. Det rigtige tal er 56 procent.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce