Selv om eksperter er enige om, at prøveløsladelse er den bedste vej ud i friheden, får hver fjerde fange i de danske fængsler i dag afslag.
Det er tre gange så mange afslag som for 20 år siden. Sidste år fik 26 procent af alle fanger, der bad om prøveløsladelse, nej. I 1987 var det kun 9 procent af fangerne.
Flere jurister mener, at det høje antal afslag er på kant med loven.
»Da man lavede reglerne om prøveløsladelse, forudsatte man, at prøveløsladelse var den normale form for løsladelse. Kun et lille mindretal skulle nægtes prøveløsladelse, og sådan var det i mange år. Når vi i dag er nået frem til så drastisk en stigning i afslag, er vi derude, hvor det er i strid med loven og dens forudsætninger«, siger en af landets førende eksperter på området, Hans Jørgen Engbo, der er ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og fængselsinspektør ved Anstalten ved Herstedvester.
I virkeligheden forlænges straffen
»Hvis retten vil have, at en kriminel skal afsone i to år, giver man ham tre år, fordi det er forventet, at han bliver prøveløsladt efter to tredjedele af straffen. Hvis man så nægter prøveløsladelse, forlænger man i virkeligheden straffen med 50 procent ad administrativ vej«.
Hans Jørgen Engbo får opbakning fra professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.
»Sådan har det aldrig været meningen, at loven skulle praktiseres. Loven siger jo, at der skal ske regelmæssig prøveløsladelse efter to tredjedele af tiden«, siger han.
Der bliver holdt hånd i hanke med de kriminelle
Prøveløsladelse giver en mere blød og tilrettelagt udslusning fra fængslet end løsladelse efter hele dommen. Blandt andet fordi kriminalforsorgen kan opstille vilkår for prøveløsladelsen – som behandling eller afvænning fra alkohol eller narko.
Samtidig kan den tidligere dømte få tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF).
»På den måde bliver der holdt hånd i hanke med de kriminelle. De får en hjælpende hånd, samtidig med at de er under kontrol«, siger kriminolog på Københavns Universitet, Annika Snare.
Afsoner man derimod fuld tid, er man overladt til sig selv efter løsladelsen. Så har kriminalforsorgen hverken forpligtelser eller beføjelser til at yde hjælp som ved en prøveløsladelse.
»Det er ofte de mest belastede kriminelle, som får afslag på prøveløsladelse. Det er paradoksalt, fordi netop denne hårde kerne har brug for en hjælpende og kontrollerende hånd i deres vej ud i friheden«, siger Annika Snare.
Afslag er 'en tikkende bombe'
Hanne Ziebe, sekretariatschef i de indsattes organisation, Krim, kalder de mange afslag »en tikkende bombe«.
»Vil vi undgå, at de falder tilbage i kriminalitet, skulle vi prøve at hjælpe dem i stedet for at løslade dem til gaden med en plastikpose under armen og et løsladelsesbeløb på 265 kroner på lommen«, siger hun.
Stramninger efter politisk pres
Efter politisk pres har Justitsministeriet flere gange strammet i vejledningen om prøveløsladelse. Men vicedirektør i kriminalforsorgen, Annette Esdorf, mener dog ikke, at kriminalforsorgen forvalter en ulovlig praksis.
»Loven siger, at man skal vurdere, om det er utilrådeligt at prøveløslade en indsat. Og i takt med at klientellet i de danske fængsler er blevet mere belastet, mener jeg ikke, at det strider imod loven«, siger hun.
Anette Esdorf er dog enig i, at prøveløsladelse er det bedste, når det kan lade sig gøre.
»Det giver mulighed for at have snor i de løsladte og støtte dem, så det er en stor fordel«.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen, som holder ferie.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
