0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

73-årige Julius: Det var ikke det søde liv, jeg sprang ud i

Julius på 73 år blev skilt, da han sprang ud som bøsse. Nu lever han et ganske borgerligt liv, påstår han.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

alene. Julius Lund har i flere omgange boet og arbejdet i Latinamerika, men basen har været fast her i lejligheden på Christianshavn i tre årtier. »Jeg ved godt, at jeg har færre år at leve i, end jeg har levet, det kan jeg lige så godt se i øjnene«, siger han.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Århhhhh«.

Julius Lund på 73 år ruller frem og tilbage på trægulvet med ryggen på en lilla, pølseformet rulle og ånder tuuungt ud. Man bliver simpelthen nødt til at åbne op for luftvejene, når man laver den øvelse, forklarer han imellem to udåndinger, lidt stakåndet.

Vi sidder på et af de fire små værelser i den pensionerede akademiker Julius’ ejerlejlighed på Christianshavn. Her har han boet i 30 år, de fleste af årene alene. Så han er en af de i alt 467.449 danske mænd, der bor uden familie eller bofæller – et antal, der er steget fra 12 procent til 20 procent af de danske mænd siden 1986, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det gør han på en måde også, når han går til koncerter med Radiosymfoniorkestret, går ture på naboen Christianias volde og har et bredt socialt netværk. På den anden side skiller han sig ud ved at tilhøre en minoritet på grund af sit seksuelle tilhørsforhold.

Spændetrøje
Da han voksede op i 1940’erne blev han opdraget til at passe ind. Til at udfylde sin rolle inden for den ramme, der hedder far, mor og børn.

»Normen om kernefamilien var simpelthen den sociale bibel, da jeg var barn. Man så ned på folk, der var ugifte – kvinderne, de var gammeljomfruer, og mændene, de var pebersvende«.

»Det blev ikke bare normsættende, det blev også en spændetrøje«, siger han.

I første omgang tog Julius spændetrøjen på sig, selv om han inderst inde vidste, han ville andre ting.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts