Folkekirken fejrer i år jul i skyggen af et medlemstal, der er på vej ned.
Den seneste opgørelse over folkekirkens medlemmer viser nemlig for første gang i danmarkshistorien, at flere end hver femte dansker ikke er medlem af folkekirken.
Ifølge religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly rejser udviklingen spørgsmålet, om det fortsat er rimeligt at betegne den evangelisk-lutherske kirke som 'den danske folkekirke', sådan som det er formuleret i Grundlovens paragraf fire.
Nogle områder er endnu færre medlemmer »Det er i hvert fald et spørgsmål, der presser sig på«, siger han til Ritzau.
»Når en femtedel ikke længere er medlemmer af folkekirken, så melder spørgsmålet sig: Hvor er smertegrænsen for det tætte bånd mellem stat og kirke? Der er jo områder i Danmark, hvor der er langt flere end 20 procent, der ikke er medlemmer«, siger Brian Arly.
Pr. 1. oktober 2011 havde folkekirken 4.461.071 medlemmer. Det er 79,96 procent af den danske befolkning.
Gennem flere årtier er folkekirkens medlemsprocent faldet støt. I 1984 var medlemsprocenten således på 91,6.
1. januar 2005 var tallet faldet til 83,1 procent, og nu er det så kommet under 80 procent.
99 procent var medlem af Grundloven blev skrevet
Da man skrev Grundloven i 1849 var 99 procent af befolkningen medlemmer af folkekirken.
»Ingen kunne dengang forestille sig, at det tal ville falde markant, og derfor har man heller ikke taget højde for den udvikling, vi ser i dag«, siger Brian Arly.
Også lektor ved Center for Religion ved Syddansk Universitet Tim Jensen, mener at spørgsmålet om folkekirkens særstatus bliver mere og mere påtrængende.
»Det er relevant at stille spørgsmålet om, hvor længe vi kan blive ved med at kalde det en folkekirke. Men det er svært at sige, hvor grænsen går. 80 procent er stadigvæk et komfortabelt flertal«, siger Tim Jensen.
ritzau
