Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tre rovfuglearter styrtdykker i antal

Det går stærkt tilbage for musvåge, tårnfalk og blå kærhøg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre af Danmarks rovfuglearter er gået dramatisk tilbage i løbet af de seneste to-tre år.

Bestandene af såvel musvåge som tårnfalk og blå kærhøg er næsten halveret.

Det oplyser biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på baggrund af resultater af de punkttællinger af ynglefugle og vinterfugle, som foreningen har foretaget gennem 35 år.

»Der er sket en ret dramatisk tilbagegang for disse tre museædende arter. Og det falder tidsmæssigt sammen med, at der i efteråret 2008 blev oppløjet store brakarealer, som var ideelle levesteder for mus«, siger han.

Musene har mistet en del levesteder Der er dog ikke bevis for, at tilbagegangen skyldes, at brakområderne nu er væk, understreger Knud Flensted.

Over 1.300 kvadratkilometer brakjord blev med den daværende regerings tilladelse pløjet op af landmænd i årene fra 2007. Det svarer til mere end Lollands areal. V og K lovede at finde 'erstatningsnatur' for at kompensere for det tabte, men det er ikke sket.

»En stor del af brakområderne var i årenes løb blevet dækket af græs eller lav vegetation, som mus godt kan lide. Med en så voldsom ændring af landskabet er der røget en masse levesteder«, siger Flensted.

Er ikke truet af udryddelse i Danmark

De tre arter er blandt vore almindeligste rovfugle, og trods tilbagegangen er de ikke truet af udryddelse i Danmark, tilføjer han.

Professor i makroøkologi Carsten Rahbek fra Københavns Universitet finder DOF's resultater tankevækkende. Han har tidligere kritiseret den massive oppløjning af brakjord, fordi den har betydet stort tab af biologisk mangfoldighed.

»Men man skal passe på med at konkludere alene på basis af tallene. Man er nødt til at lave en reel analyse, hvor man tager andre muligheder i betragtning«.

»Der kan være andre faktorer som naturlige udsving, sygdom eller forhold omkring fugletrækket«, siger Carsten Rahbek.

FACEBOOK

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden