0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Min elskede far, vor konge, er død«

15. januar 1972 fik Danmark en ny regent: dronning Margrethe II af Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De første tegn på, at et nyt Danmark var undervejs, kom 14 dage, før det egentligt skete.

Forhenværende udenrigs- og forsvarsminister Kjeld Olesen husker tydeligt nytårskuren 1. januar 1972. Den startede allerede klokken ni om morgenen - det blev i øvrigt sidste gang, den gjorde det.

»På sin altid værdige måde sagde dronning Ingrid, at hun skulle hilse fra kongen, der var blevet syg, og som derfor ikke kunne være til stede. Det var det første fingerpeg om, at der var noget galt«.

Gud bevare Danmark
Aftenen forinden havde kong Frederik IX holdt sin nytårstale. Og kongen havde ikke lignet sig selv. Han virkede træt, hænderne rystede, og han havde rykket uroligt frem og tilbage i stolen, da han læste op af sit talepapir.

Først da den fire minutter lange tale var slut, tog kongen sine mørke briller af og kiggede ind i kameraet.

»Gud bevare Danmark«, sagde han.

Det blev kongens sidste ord til det danske folk.
SE FOTOS


Om natten konstaterer kongens personlige læge Erik Bandier fra Københavns Kommunehospital, at kongen har influenzasymptomer og måske lungebetændelse. Kongen kan ikke magte nytårskuren, og dronning Ingrid beder den unge tronfølger og mor til to små drenge, 31-årige prinsesse Margrethe, om at overtage kuren.

2. januar sover kongen længe om morgenen. Så længe, at han på det nærmeste virker, som om han er kommet sig, da han omsider står ud af sengen.

Kongen klæder sig selv på, men på vejen ned til morgenbordet falder han sammen, ramt af et hjerteanfald. Det er alvorligt, viser det sig, og Frederik IX indlægges på Kommunehospitalet.

De følgende dage er den nærmeste familie tæt samlet. Det er, som om noget skal ske.

En ubehagelig venten
11. januar forværres hans tilstand - blodomløbet i hjernen er svigtende, og der er tiltagende bevidsthedssløring, lyder meldingen.

Statsminister Jens Otto Krag bliver løbende orienteret om kongens tilstand. I sin dagbog fra de dage skriver han, at der er en »underlig og ubehagelig afventen omkring Kongens sygdom«.

13. januar har pressen samlet sig om Kommunehospitalets indgang. Det er hvinende koldt udenfor, men journalisterne bliver. Danmark forbereder sig på et tronskifte.

Landesorg på tv
Rundt omkring på tv- og avisredaktionerne har man planer for, hvordan det skal gribes an, hvis kongen dør.

I Danmarks Radio har en minutplan været under udarbejdelse lige fra de første meldinger om majestætens sygdom.

Man diskuterer fortsat, om tv-udsendelsen skal afbrydes, når og hvis beskeden kommer. Det er endnu ikke afgjort, om man skal fastholde den normale tv-avis - der er usikkerhed om, hvordan begrebet landesorg skal omsættes i disse tv-tider.

LÆS OGSÅ

Ved Batteri Sixtus på Nyholm er fjernsynskanalens teknikere i fuld gang med at opstille mikrofoner. Dør kongen, vil der herfra blive affyret sørgesalutter. 81 skud med 30 sekunders mellemrum.

På Ekstra Bladet har man tre forsider i spil - alt efter om kongen dør om morgenen, om aftenen eller om natten.

Kongen bliver dårligere
14. januar om morgenen udgår der en bulletin fra hoffet, som meddeler, at kongen er »dybt bevidstløs. Blodtrykket falder. Tilstanden er yderst alvorlig«.

Blomsterhandlerne i København har travlt - sådan har det været, siden Hofmarskallatet udsendte de første alvorlige bulletiner om kongens tilstand. Det er ganske almindelige danskere, der sender blomster til den kongelige familie.

Folk er også troppet op i stort tal på slotspladsen. De går til og fra. Ved Kommunehospitalet bringer børn i uldne sweatere varm kaffe ud til de mange ventende.

Midt i ungdomsoprør og samfundsmæssige omvæltninger holder alle nu sammen. Den muntre sømandskonge, som kunne tale med høj som lav, er ved at takke af, og danskerne »føler med de tre prinsesser og med dronningen, selvfølgelig«, lyder det fra slotspladsen.

I hovedstaden er også butikkerne i gang med at forberede sørgeudstillinger. I Illum på Købmagergade bliver store portrætter af kongen stillet op i butikkens bedste og største vindue.

Ros fra Christiansborg
På Christiansborg er der lutter ros til den nu døende konge. Også fra de mindre kongetro rækker.

SF's leder, Gert Petersen, siger, at »Frederik IX har som monark haft den største forståelse for, at monarkiet i et demokrati ikke blander sig i de politiske forhold«.

Statsminister Jens Otto Krag fortæller, at han under sine mange møder med kongen ofte har talt med ham også om personlige ting som børn og familie.

LÆS OGSÅ

»Jeg kan godt sige, at jeg personligt føler mig berørt af den meddelelse, vi nu venter på, og jeg vil savne kongen som menneske«, siger han.

Krag har forberedt en meddelelse, der skal sendes ud, så snart kongen dør. Meddelelsen ligger klar hos Ritzaus Bureau. Også hos Danmarks Radio har statsministeren fået optaget en mindre tale, som skal sendes i fjernsynet, når det bliver aktuelt.