Når filippinske kvinder arbejder som au pair i danske familier, er der tale om et arbejdsforhold og ikke en kulturel udveksling. Det siger 69 procent af svarpersonerne i en gallupmåling foretaget for fagforbundet FOA.

Dermed mener flertallet af danskerne, at au pair-ordningen reelt har et helt andet formål, end loven siger. Her står nemlig, at »formålet med et au pair-ophold er, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og eventuelle faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont«.

Kun 24 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de opfatter au pair som kulturel udveksling.

Tilfredshed hos fagforbund
Forbundssekretær i FOA Jakob Bang glæder sig over, at danskerne anerkender, at landets au pair-kvinder reelt passer et arbejde.

»Hvis man bliver ved med at betragte au pair som kulturudveksling, kan man forsvare det lave lønniveau. Men hvis man anerkender det som arbejde, bliver det tydeligere, at vilkårene er helt urimelige«, siger han.

I dag skal en au pair have mindst 3.150 kroner i lommepenge om måneden. Hun må arbejde tre til fem timer om dagen i op til seks dage om ugen. Det giver en løn på ned til 25 kroner i timen plus gratis kost og logi. FOA mener, at en au pair skal have en højere løn, der kan sammenlignes med danske lønninger.

Flertal: Lønnen er rimelig
Trods danskernes opfattelse af au pair som et arbejde, mener mange alligevel, at lønnen er rimelig. 41 procent af deltagerne i gallupmålingen svarer, at 3.000 kroner for 30 timers arbejde plus kost og logi, er ’passende’, mens 44 procent synes, det er ’for lidt’.

Migrationsforsker ved Roskilde Universitet Helle Stenum, som har forsket i de forhold, au pairer har i Danmark og andre lande i Europa, forstår ikke logikken hos dem, der forsvarer det lave lønniveau.

»Mange argumenterer med, at det er en fin løn for en filippiner, fordi pengene er mere værd for dem end for os andre. Men det er et mærkeligt argument, for hvad vil vi så ellers acceptere af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet«, spørger hun.

Helle Stenum mener i øvrigt, at au pair-debatten er endnu et eksempel på, at traditionelt kvindelige opgaver som børnepasning, rengøring og madlavning stadig ikke betragtes som ’rigtigt arbejde’, der skal betales ordentlig løn for.

FOA anbefaler ændringer
FOA anbefaler flere grundlæggende ændringer af ordningen.

Blandt andet skal en au pair have almindelige lønmodtagerrettigheder, for eksempel til at forhandle løn og bedre mulighed for at sikre sine feriepenge, og opholdstilladelsen skal gøres uafhængig af værtsfamilien, så det bliver nemmere at klage. I dag bliver en au pair udvist af Danmark, hvis samarbejdet med værtsfamilien stopper, hvad enten det er på familiens eller hendes foranledning. Dog har hun 14 dage til at forsøge at finde en ny familie at arbejde hos.

»Det skaber en utrolig stor afhængighed og sætter au pairen i en sårbar situation, for det kan få store konsekvenser for hende, hvis hun brokker sig over sine forhold«, siger Helle Stenum.

»Mange passer bare børn«
I det nyoprettede Aupair Agency er direktør Lina Von Bale helt uenig i, at au pair-ordningen er blevet til et system for billig arbejdskraft.

»Mange passer bare børn og hygger og går ture. Det er ikke et arbejde; de bliver en del af familien og tager del i familiens arbejde. De har sindssygt meget fritid«, siger hun.

Ifølge FOA opholder omkring 4.500 personer sig som au pair i Danmark, og cirka 80 procent kommer fra Filippinerne. Lina Von Bale mener, at hele problemet ligger i denne gruppes indstilling til det at være au pair.

»De fleste danske familier ønsker en au pair, som er interesseret i kulturel udveksling – som har lyst til at opleve verden og se Danmark. De ønsker en, som ved noget om og kan fortælle om deres hjemland. Men de fleste au pairer kommer fra Filippinerne, og mange af dem ønsker ikke den kulturelle udveksling. De er kun interesserede i at tjene penge«, siger hun.

FACEBOOK