Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningNår filippinske kvinder arbejder som au pair i danske familier, er der tale om et arbejdsforhold og ikke en kulturel udveksling. Det siger 69 procent af svarpersonerne i en gallupmåling foretaget for fagforbundet FOA.
Dermed mener flertallet af danskerne, at au pair-ordningen reelt har et helt andet formål, end loven siger. Her står nemlig, at »formålet med et au pair-ophold er, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og eventuelle faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont«.
Kun 24 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de opfatter au pair som kulturel udveksling.
Tilfredshed hos fagforbund
Forbundssekretær i FOA Jakob Bang glæder sig over, at danskerne anerkender, at landets au pair-kvinder reelt passer et arbejde.
»Hvis man bliver ved med at betragte au pair som kulturudveksling, kan man forsvare det lave lønniveau. Men hvis man anerkender det som arbejde, bliver det tydeligere, at vilkårene er helt urimelige«, siger han.
I dag skal en au pair have mindst 3.150 kroner i lommepenge om måneden. Hun må arbejde tre til fem timer om dagen i op til seks dage om ugen. Det giver en løn på ned til 25 kroner i timen plus gratis kost og logi. FOA mener, at en au pair skal have en højere løn, der kan sammenlignes med danske lønninger.
Flertal: Lønnen er rimelig
Trods danskernes opfattelse af au pair som et arbejde, mener mange alligevel, at lønnen er rimelig. 41 procent af deltagerne i gallupmålingen svarer, at 3.000 kroner for 30 timers arbejde plus kost og logi, er ’passende’, mens 44 procent synes, det er ’for lidt’.
Migrationsforsker ved Roskilde Universitet Helle Stenum, som har forsket i de forhold, au pairer har i Danmark og andre lande i Europa, forstår ikke logikken hos dem, der forsvarer det lave lønniveau.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her