Stop. Der bør være et loft over antallet af børnesager, som socialrådgiverne sidder med, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
Foto: DALUM ASTRID

Stop. Der bør være et loft over antallet af børnesager, som socialrådgiverne sidder med, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

Danmark

Børnemisbrug kan drukne i sagsbunkerne

Tårnhøje sagsbunker forhindrer socialrådgivere i at udføre deres arbejde optimalt, mener Dansk Socialrådgiverforening.

Danmark

»Jeg er svært bange for, at der kan ligge en rigtig rigtig ubehagelig sag i min sagsstamme. Jeg kan bare ikke nå at komme i gang med den. Hvad skal jeg gøre?«.

Sådan kan det lyde, når socialrådgivere ringer til Dansk Socialrådgivning og beder om hjælp, fordi de er frustrerede over, at der ikke er tid til at gå i dybden med alle deres sager.

Det kan - frygter foreningen - medføre, at sager om grov vanrøgt mod børn overses. Debatten om problemet er atter blusset op efter afsløringen af særdeles grove seksuelle overgreb mod børnene i en familie i Himmerland.

LÆS OGSÅ

Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, er bekymret:

»Indimellem går socialrådgivere rundt og holder vejret og håber på, at der ikke ligger en grim sag og stinker i bunden af bunken. De er oprigtigt bange for, at de overser alvorlige sager, fordi der ikke er tid til at gå i dybden med dem alle sammen«, siger hun.

Alt for mange sager
Antallet af børnesager, som socialrådgiverne sidder med, kan være alarmerende højt i nogle kommuner, viser en undersøgelse fra Dansk Socialrådgivning fra november 2011.

»Vi kan se, at socialrådgiverne gennemsnitligt har for mange sager på børneområdet. Socialrådgiverne bør højst sidde med 30-35 sager, hvor der er mistanke om misbrug af børn. Men flere steder sidder de med over 60 af denne type sager, og så kan det ikke forventes, at der kan arbejdes ordenligt og fornuftigt«, siger Bettina Post.

Det er ikke unormalt, at socialrådgiverne ikke når at følge op på alle underretninger og reagere på mistanker.

Giver risiko for fejl
Det høje sagstal kan være en af grundene til, at grove sager om misbrug i familier først bliver opdaget alt for sent, mener Bettina Post.

»Det er ikke unormalt, at socialrådgiverne ikke når at følge op på alle underretninger og reagere på mistanker. Det kan være rigtig svært at finde løsningen på, hvordan man skal organisere det her, så man ikke glemmer og dermed svigter børnene«, siger hun.

Svær balancegang
Men det kan være vanskeligt at finde balancegangen for, hvornår man skal gribe ind, medgiver Bettina Post.

»Vi socialrådgivere har et kæmpe ansvar for at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Der skal være hold i anklagen, før vi kan gribe ind. Og det gør det vanskeligt. Man skal kunne argumentere fagligt for at tvangsfjerne børnene, og der skal være rigtig gode argumenter og grønt lys fra politisk side i kommunen. Det kan være en rigtig svær balancegang«, siger hun.

Savner politisk handling
Derfor savner Dansk Socialrådgiverforening, at der bliver sat et loft over antallet af sager, som socialrådgiverne sidder med.

Man kunne godt prøve at skærpe samarbejdet mellem politiet og socialforvaltningen i de sager, hvor der er en mistanke om, at børn bliver misbrugt. Der er plads til forbedringer.

»Politikerne skal tage alvorligt, at der er en sammenhæng mellem medarbejderens arbejdsbyrde og den kvalitet, man får ud af arbejdet. Der bør sættes et loft over, hvor mange sager en socialrådgiver skal sidde med, hvis man skal kunne forvente, at der reageres, når der skal reageres«, siger Bettina Post.

Hun efterlyser desuden et bedre samarbejde på tværs af myndighederne:

»Man kunne godt prøve at skærpe samarbejdet mellem politiet og socialforvaltningen i de sager, hvor der er en mistanke om, at børn bliver misbrugt. Der er plads til forbedringer«, siger hun.

KL afviser sagsloft

Hos Kommunernes Landsforening mener man dog ikke, at et loft over antallet af sager er en god idé:

»Det giver ikke rigtig nogen mening at fokusere på antallet af sager. Det afgørende er at have fokus på resultaterne for børnene. Det er vigtigere, end hvor mange sager der kan tælles«, siger konsulent i Børne- og Kulturudvalget, Jessie Brender Olesen.

»I stedet for at se på antallet af sager skal der samles op på gode eksempler, der viser, hvordan sagsbehandlerne arbejder systematisk med børnesagerne, hvilke metoder de bruger i undersøgelsesarbejdet, hvordan de arbejder systematisk med at følge op på, om børnene får det bedre, og om målet med indsatsen er nået«, siger hun.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce