Vestlige befolkninger overdriver voldsomt omfanget af indvandring

Danskerne er mere realistiske i vurderingen af antallet af indvandrere end andre vesterlændinge.

Danmark

Europæere og amerikanere tror, at der er markant flere indvandrere i deres land, end de officielle statistikker viser.

Det afslører en stor transnational undersøgelse fra German Marshall Fund.

Både i USA og Italien tror befolkningerne, at andelen af førstegenerations indvandrere er tre gange større end det reelle antal. Tendensen til at overdrive indvandringen går igen i Storbritannien, Frankrig og Spanien.

»Forestillingerne om immigration overstiger realiteterne ganske voldsomt. Det fremmer ikke ligefrem debatten om den nødvendige indvandring«, siger den anerkendte ekspert i global integration professor Pankaj Ghemawat fra handelshøjskolen IESE i Barcelona.

Kløft er bekymrende Også Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker og ekspert i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), finder kløften mellem forestillinger og realiteter om indvandring bekymrende. »Misforholdet mellem det opfattede og reelle antal indvandrere er konsekvensen af en politik i vore dele af verden, som har konstrueret indvandring som et kæmpe problem. I adskillige valgkampagner har indvandring fyldt meget i forhold til andre væsentlige emner, fordi det er politisk bekvemt at forholde sig til udefrakommende problemer i stedet for dem indefra«, siger Ninna Nyberg Sørensen. Indvandring er vigtigt for velfærd Også danskerne overdriver andelen af indvandrere i befolkningen, men i ganske begrænset grad i sammenligning med de andre vestlige lande. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. I snit anslår danskerne, at indvandrere udgør 8,9 procent af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik er 7,9 procent af den danske befolkning født i et andet land. At danskere har et så realistisk billede af indvandringen, er en positiv overraskelse for Ninna Nyberg Sørensen. Forklaringen ser hun i en afdæmpet indvandringsdebat. »Den seneste valgkamp var den første i lang tid, hvor indvandring ikke var hovedtema. Debatten blev vendt mod noget væsentligt for det danske samfund. Den vindende fløj fik succes med det, og der er ikke snakket meget indvandring siden«, siger Ninna Nyberg Sørensen. Hun tilføjer, at det også kan have gjort en forskel, at et stigende antal topposter i samfundet i dag er besat af folk med indvandrerbaggrund. Men for hende og andre eksperter, Politiken har talt med, er det et problem, at der generelt i vestlige lande er en vrangforestilling om antallet af indvandrere. Årsagen er, at både Danmark og Europa i en nær fremtid står over for gevaldige demografiske udfordringer med et stigende antal ældre og et faldende antal unge. »Politikerne er under et enormt pres fra deres vælgere, og midt i en krise er tidspunktet måske ikke det rette til at tale om øget immigration. Men det er altså uomtvisteligt, at der skal komme langt flere unge mennesker til kontinentet, hvis Europas velfærdssystem skal overleve«, siger professor Pankaj Ghemawat. Ifølge en rapport fra Europarådet vil EU’s arbejdsstyrke falde med 68 millioner hoveder frem mod 2050. Uden handling vil der til den tid være tre pensionister for hver fire personer, der er i arbejde. Indvandring er en god forretningTidligere økonomisk vismand Jan Rose Skaksen har lige været med til at lave den første undersøgelse herhjemme af højtuddannede indvandreres påvirkning af de offentlige finanser.

Hvis der ikke er en god over-ensstemmelse mellem den opfattede og reelle ind-vandring, er der en stor risiko for, at indvandringspolitikken bliver for restriktiv

Med rene økonomiske briller er indvandring af højtuddannede en rigtig god forretning for Danmark – uanset hvorfra i verden de kommer

Forskningen tog udgangspunkt i 3.500 højtuddannede indvandrere. I snit boede de i Danmark i otte år og bidrog med i alt 1,9 mio. kr. til fællesskabet. Det er mere end overskuddet fra en højtuddannet dansker, der bruger flere offentlige servicetilbud.

»Med rene økonomiske briller er indvandring af højtuddannede en rigtig god forretning for Danmark – uanset hvorfra i verden de kommer«, siger professor Jan Rose Skaksen fra CBS – Handelshøjskolen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når bølgerne går højt i debatten, sætter man sig måske mere ind i stoffet og bliver dermed også klogere



Derfor mener også han, at det er problematisk, når befolkninger har et skævt billede af indvandringens omfang:

»Hvis der ikke er en god overensstemmelse mellem den opfattede og reelle indvandring, er der en stor risiko for, at indvandringspolitikken bliver for restriktiv. Lige nu overvejer man i Storbritannien at begrænse højtuddannede indvandreres mulighed for at få permanent opholdstilladelse. Det virker ikke som en god idé med tanke på de økonomiske udfordringer«, siger Jan Rose Skaksen.

Minister har netop udarbejdet lovforslag

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Justitsminister Morten Bødskov (S) opfatter danskernes realistiske opfattelse af indvandringsniveauet som et resultat af 10-15 års »åbne« og »kontante« debat om udlændinge. »Når bølgerne går højt i debatten, sætter man sig måske mere ind i stoffet og bliver dermed også klogere. Selv om udlændingedebatten tidligere har været kilde til alvorlig splittelse i befolkningen, så har det efter min mening bidraget til, at vi alle debatterer på et mere oplyst grundlag«, skriver han i en mail til Politiken. Morten Bødskov har netop udarbejdet et lovforslag, som afskaffer pointsystemet for familiesammenføring. Men derudover er der mere behov for at øge integrationen end indvandringen, siger han: »Det er rigtigt, at vi selvfølgelig skal understøtte, at vores virksomheder kan gøre brug af udenlandsk arbejdskraft, hvis det er nødvendigt. Men lige nu er problemet netop ikke manglen på arbejdskraft, men i stedet manglen på vækst og job«. FACEBOOK








Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce