Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Langt flere overlever en blodprop

Danskernes risiko for at få en blodprop i hjertet og dø af det er halveret på 25 år. Blandt lavtuddannede er dødsraten dog stadig høj.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af danskere, der dør af en blodprop i hjertet, er mere end halveret i løbet af de seneste 25 år. Også risikoen for at få en blodprop er faldet markant.

Det viser en ny undersøgelse, der er den hidtil mest omfattende, der er lavet i Danmark på området.

»Helt generelt ser vi en positiv udvikling over en lang periode, hvor blodpropper er blevet et langt mindre problem. Færre dør af det, færre får en, og langt flere lever videre efter at have haft en blodprop«, siger professor og overlæge, dr.med. Henrik Toft Sørensen ved Aarhus Universitet.

Han har stået i spidsen for studiet, som netop er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Levevilkårene er blevet bedre
Tidligere kostede blodpropper i hjertet mange liv, viser undersøgelsen, som omfatter næsten en kvart million danskere, der inden for de seneste 25 år er blevet ramt af en blodprop for første gang.

I perioden 1984-1988 omkom 18.000 danskere eller 3.600 om året i gennemsnit af en blodprop inden for en måned efter at have fået den. I 2004-2008 var tallet faldet til 6.000, svarende til blot 1.200 årligt.

Tidligere var risikoen for at dø af en blodprop meget stor, selv for yngre mennesker. I dag er billedet helt vendt

LÆS OGSÅ Det er en kombination af flere forandringer over lang tid, som har nedbragt dødeligheden af en af de mest udbredte dræbersygdomme herhjemme. »Levevilkårene er blevet bedre i Danmark. Samtidig er vi blevet bedre til at forebygge hjertesygdomme som blodpropper, blandt andet ved at langt færre ryger i dag, og flere spiser sundere. Og så er behandlingen af blodpropper blevet langt mere effektiv, når blodpropperne opstår«, siger Henrik Toft Sørensen. Tidligere var selv unge mennesker i farezonen På de 25 år er antallet af danskere, der bliver ramt af deres første blodprop i hjertet, faldet med cirka 3.000. Omkring 9.000 rammes nu af en blodprop hvert år, og mange lever længe efter at have haft en. Det skyldes, ud over at færre ryger og flere lever sundere, også brugen af forebyggende hjertemedicin som kolesterol- og blodtrykssænkende medikamenter. Tallene underbygger tidligere undersøgelser fra Hjerteforeningen. »Tidligere var risikoen for at dø af en blodprop meget stor, selv for yngre mennesker. I dag er billedet helt vendt«, siger professor, dr.med. og forskningschef i Hjerteforeningen, Gorm Boje Jensen. Sammen med kampagner for sundhed har hjerteplanen fra 1990’erne med store investeringer i operationer en stor andel i succesen. Fedt i blodet

Det er aflejringen af fedt i blodet, som blandt andet fremmes af for fed kost, rygning og overvægt eller kan være genetisk betinget, som fører til forkalkning af blodårerne og dermed blodpropper. Når små stykker af dette materiale river sig løs, kan det spærre passagen i blodårer i hjertet, så det ikke kan fungere. Men det er man blevet langt bedre til at behandle akut. Blandt andet ved at fjerne blodpropper med små wirer, der føres ind via lysken og suppleres med ballonudvidelsesoperationer og indsættelse af et stent, et lille rør, som sikrer, at blodet igen kan strømme frit gennem en åre. »Udviklingen ser ud til at fortsætte, så der er god grund til at tro, at vi kan få antallet af blodpropper og relaterede dødsfald endnu længere ned«, siger Henrik Toft Sørensen.

LÆS OGSÅ Globalt set har Danmark i dag indhentet nabolande som Norge og Sverige på hjertelidelser og er lidt foran Finland, men stadig bagefter en stribe sydeuropæiske lande. Indsatsen har dog social skævhed, mener Hjerteforeningen. »Indsatsen har primært virket blandt de velstillede og veluddannede i samfundet. Det har været sværere at nå igennem med budskaberne blandt de ringere socialt stillede. I dag er risikoen for at få en blodprop to en halv gange så høj for personer med meget kort eller ingen uddannelse. Det er en af de store udfordringer fremover«, siger Gorm Boje Jensen.



FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden