Imam Abu Laban havde tætte kontakter til islamlærde i Mellemøsten og stor indflydelse i muslimske kredse.
Foto: THOMAS BORBERG

Imam Abu Laban havde tætte kontakter til islamlærde i Mellemøsten og stor indflydelse i muslimske kredse.

Danmark

Imam Abu Laban er død

Den kontroversielle imam Abu Laban er død.

Danmark

Imam Abu Laban er død.

Imamen har i nogen tid været kræftsyg, og imam Khalil Jaffar Mushib fra Islamisk Kulturcenter i Brønshøj har netop bekræftet, at Abu Laban åndede ud til aften.

»Jeg er meget, meget ked af det. Vi har mistet en sand lærd«, siger imam Khalil.

»Han var unik, og selv om en anden tager hans plads, vil det aldrig blive det samme«.

Central i Mohammed-sagen Ahmed Abu Laban var den mest kendte af de arabiske imamer i Danmark.

Han har i en årrække fungeret som leder for Islamisk Trossamfund, men blev for alvor kendt i den danske offentlighed i forbindelse med Muhammed-sagen.

Abu Laban var med til at få sendt en fredsdelegation til Mellemøsten, da konflikten stod på sit højeste og en række lande valgte at boykotte danske varer.

Han blev dog voldsomt kritiseret for at tale med 'to tunger', efter han i et interview med den arabiske tv-station Al Jazeera sagde, at han godt forstod og støttede, de arabiske landes boykot.

Kontroversiel i udlandet

Også i udlandet var Abu Laban en kontroversiel figur, og han var uønsket i Emiraterne og i Egypten på grund af sine islamistiske synspunkter.

Abu Laban var født i Palæstina i 1948, men voksede op i Egypten. Han var uddannet ingeniør, men studerede også teologi under en række muslimske lærde.

Han kom til Danmark i begyndelsen af 1980'erne som palæstinensisk flygtning. Han fik asyl i Danmark, men han har aldrig søgt om dansk statsborgerskab.

Abu Laban kom hurtigt til at fungere som imam, og han var den arabiske imam, der har været længst i Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce