Attentat. Kronprins Frederik var med til festen i JP/Politikens Hus, som i 2010 var udset som terrormål.
Foto: DITTE VALENTE(arkiv)

Attentat. Kronprins Frederik var med til festen i JP/Politikens Hus, som i 2010 var udset som terrormål.

Danmark

Kronprinsen deltog i fest, der var terrormål

Attentat skulle ramme bladhus under fest for Årets Fund, mener politiet.

Danmark

Fire personer fra Sverige kunne have kvæstet eller dræbt kronprins Frederik og en række sportsledere og sportsfolk, hvis de 29. december 2010 havde haft held til at gennemføre det attentat mod JP/Politikens Hus, som de var taget til København for at begå.

De fire havde, ifølge politiet, udset sig den årlige fest for Politikens uddeling af sportsprisen Årets Fund som mål for et angreb på bladhuset på Rådhuspladsen i København. 29. december 2010 skulle over 100 sportsledere, sportsfolk og andre gæster samles i den tidligere pressehal i husets underetage.

Æresgæst var kronprins Frederik.

Attentat blev bremset timer før festen Årets Fund-festen blev gennemført som planlagt og med kronprinsens deltagelse, for attentatplanerne blev aldrig til noget. De fire personer blev anholdt 29. december om morgenen i en lejlighed i Herlev af aktionsstyrken fra Politiets Efterretningstjeneste. PET sagde dengang, at aktionen havde afværget et »umiddelbart forestående« terrorangreb, og at målet var Morgenavisen Jyllands-Posten på grund af sagen om Muhammedtegningerne.

I går blev der rejst tiltale mod de fire personer.

LÆS MERE

Af anklageskriftet fremgår det, at de fire personer – to tunesere, en libaneser og en fra Marokko – »aftalte at tage til København for i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen eller en anden ikke nærmere bestemt lokalitet i Danmark at dræbe et større antal personer«.

Det var dog Årets Fund-arrangementet, der var målet, mener anklagemyndigheden. Senioranklager Henrik Plæhn fra statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn oplyser, at anklagerne under sagen vil fremlægge beviser, der peger på, at de tiltalte havde kendskab til JP/Politikens Hus og til sportsarrangementet.

»Efterforskningen peger på, at netop arrangementet 29. december i JP/Politikens Hus var målet for de tiltalte. Til gengæld vil jeg gerne understrege, at der ikke er noget, der tyder på, at de tiltalte vidste, at kronprins Frederik ville være til stede«, siger Henrik Plæhn.

Efterforskningen peger på, at netop arrangementet 29. december i JP/Politikens Hus var målet for de tiltalte.

En sag uden ret mange vidner
Retssagen mod de fire personer begynder 16. april i retten i Glostrup.

Der vil næppe blive ført ret mange vidner, til gengæld vil anklagerne fremlægge en række aflytninger og videooptagelser fra de fire personers lejligheder i Stockholm, som det svenske efterretningsvæsen, Säpo, har foretaget.

Desuden bliver der i retten fremlagt telefonaflytninger, dels mellem de fire personer, dels mellem dem og personer uden for Sverige.

LÆS MERE

Herhjemme har PET videooptagelser fra den lejlighed i Herlev, de fire brugte som natlogi. De var taget fra Stockholm 28. december om morgenen i en lejet Toyota. Undervejs stod den ene person af og tog tilbage til Stockholm.

De tre øvrige fortsatte til København, hvor de blev mødt af en dansk-marokkaner, der havde skaffet dem lejligheden i Herlev.

Da de tre personer morgenen efter ville forlade lejligheden, tilsyneladende efter en række ceremonielle besværgelser, greb PET ind.

I lejligheden og i Toyotaens bagagerum fandt politiet en maskinpistol med magasiner, lyddæmper og ekstra ammunition samt en pistol med ekstra ammunition og nogle plastikstrips til bagbinding af personer. Politiet fandt også 20.000 dollar i kontanter.

Våben bliver vist i retten

Henrik Plæhn oplyser, at våben mv. indgår som beviser i sagen sammen med andre fund, der er gjort i bl.a. de tiltaltes boliger i Stockholm. Han vil ikke fortælle, hvad anklagemyndighedens teori er om det store kontante beløb i dollar, men siger, at »beløbet har med sagen at gøre og indgår i vores bevisførelse«. LÆS MERE



Han oplyser i øvrigt, at maskinpistolen er »uoriginal«, men vil ikke uddybe, hvad det betyder.

»De to våben har været til teknisk undersøgelse og vil blive forevist i retten«, siger senioranklageren.

Dansk-marokkaneren, der hjalp de terrortiltalte i Danmark, har været sigtet i sagen, men politiet frafalder nu sigtelsen mod ham.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden