Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Happening. Statue af Christian IV iklædt pink tylskørt i anledning af 8. marts, kvindernes internationale kampdag, sidste år.
Foto: PER FOLKVER

Happening. Statue af Christian IV iklædt pink tylskørt i anledning af 8. marts, kvindernes internationale kampdag, sidste år.

Danmark

Kønsforsker: Dagens kvindedebat handler om eliten

Kønsdebatten handler enten om kvinder som ofre eller kvinder som direktører.

Danmark

Kvindernes internationale kampdag er mere debattørernes dag end kvindernes dag.

Så skarpt trækker kønsforsker Karen Sjørup dagens ligestillingsdebat op. Hun langer blandt andet ud efter Politikens dækning af dagen.

»Jeres egen avis er fyldt med ny-feministiske kvinder, som fortæller om at være kvinde ud fra deres egen horisont. De er kvinder ved muffen, som har den store ressource at have adgang til at udtale sig offentligt«.

»Men ude i virkeligheden eksisterer der stadig en masse kvinder, som har dårligt betalte jobs og som har svært ved at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen«, siger kønsforsker og sociolog Karen Sjørup ved Roskilde Universitet (RUC).

GUIDE

Hun ser et stort skel mellem de kvinder, som dominerer ligestillingsdebatten og så det store flertal af kvinder, nemlig de 80 procent, som har et helt almindeligt og dårligtlønnet arbejde

»De fleste kvinder har stadig et arbejde, hvor karrieren ikke står først. Det er stadig kvinderne, som får den dårligste løn og kvinderne, som tager det meste af barselsorloven og går ned i tid, når de får børn«.

»De er hverdagens heltinder, som arbejder hårdt på at få den ligestilling, vi diskuterer, til at fungere. På den måde er der et stort skel mellem debattørerne og det store flertal af kvinder i Danmark«, siger Karen Sjørup.

Diskussionen om kvinder i bestyrelser er en elitediskussion, mener hun.

»Det er kun en ganske lille del af kvinder, der kan komme ind i de lukkede mandeværelser. Bestyrelsesposter har en symbolsk betydning, men den slags diskussioner tager ofte overhånd, så man glemmer de mere jordnære diskussioner«, siger Karen Sjørup.

Ude i virkeligheden eksisterer der stadig en masse kvinder, som har dårligt betalte jobs og som har svært ved at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen

Stærke kvinder fører an
Forskningsbibliotekar ved Kvinfo, et videnscenter for køn, ligestilling og etnicitet, Jytte Nielsen, finder det ikke problematisk, at de stærke kvinder fører an. For de er med til at forbedre forholdene for alle kvinder, mener hun.

»Det er ikke noget nyt, at det er veluddannede og ressourcestærke kvinder, som er frontfigurer for debatten. Det er klassisk. Men historien viser også, at når der rykkes i toppen, giver det et kæmperyk for alle kvinder«, siger Jytte Nielsen.

Ukvindelige kvinder
Hun giver som eksempel, da kvinderne i 1875 kom ind på universiteterne.

»Det betød, at man blev bevidst om, at kvinder også skulle have en uddannelse, hvor det før blev koblet sammen med ukvindelighed at tage en uddannelse«, siger forskningsbibliotekar Jytte Nielsen.

Samme virkning har det i dag, når kvinder i toppositioner fører an i debatten.

»Hvis vi alle har en forestilling om, at en direktør er en mand, så får det betydning for, hvordan vi opfatter kvinder, når man rykker forestillingerne om, hvad kvinderne kan. Og det har store konsekvsenser for alle andre kvinder. Helt afgjort«, siger Jytte Nielsen.

Hun er enig med kønsforsker Karen Sjørup i, at debatten ikke kun bør handle om kvinder i direktioner.

Familie og arbejde hænger ikke sammen
En af de vigtigste diskussioner handler om familien og barsel, understreger Jytte Nielsen.

»Det er stadig sådan, at kvinder tager hovedparten af barsel og børns sygedage. Derfor er der også stadig mange arbejdsgivere, der opfatter kvinder som en mere ustabil arbejdskraft på grund af moderskabet«, siger Jytte Nielsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kønsforsker Karen Sjørup skyder med skarpt på det politiske system. Hun mener, at ligestillingsminister Manu Sareens (R) ligestillingsplan er yderst mangelfuld.

»Der er rigtig store mangler i Manu Sareens ligestillingsplan, for den har fokus på det elitære, kvinder i bestyrelser, og fokus på kvinder som ofre for prostitution og vold. Den siger meget lidt om alle kvinderne midt i mellem, som der er flest af«.

»Det er på de 80 procent almindelige kvinder, at ligestillingspolitikken bør have sit primære fokus«, lyder Karen Sjørups kritik.

Hvide mænd over 60 styrer

Der er stadig masser at kæmpe for, mener hun.

»90 procent af samfundets spidser er mænd. Bare se på universiteterne, som alle er ledet af hvide mænd over 60. I betragtning af ungdomsoprøret og opgøret med professorvældet er der ikke sket meget«.

»Det er som det altid har været. Og det er et faktum, at kvinder i omorsorgsfag er underbetalt og at vi har et stort problem med ulige løn i Danmark«, siger Karen Sjørup.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce