Uvidenhed. Formanden for Magisterforeningen, Ingrid Stage, er vred på beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Foto: JAN GRARUP

Uvidenhed. Formanden for Magisterforeningen, Ingrid Stage, er vred på beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Danmark

Akademikerformand: Mette Frederiksen aner ikke, hvad hun taler om

Det løser ingen problemer, at akademikerne begynder at tage jobbene fra andre, siger Magisterforeningens formand.

Danmark

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bragt sindene i kog hos akademikerne efter, at hun har meldt ud, at de bør være parate til at arbejde i Netto, hvis de ikke kan finde arbejde inden for deres eget fag.

»Jeg er meget overrasket over ministerens udmelding, for den vidner desværre om, at Mette Frederiksen ikke aner, hvad der er sket på uddannelserne og med akademikerne«, siger Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening til politiken.dk.

LÆS OGSÅ

Magisterforeningen organiserer omkring 40.000 akademikere.

Ministeren antyder, at akademikere er nogle dovne nogle, som må se at komme op af sofaen

Formanden mener, at ministerens holdning bærer præg af manglende indsigt.

»Ministeren får det til at lyde, som om akademikere tror, de kun skal ud at undervise i fransk eller arbejde snævert inden for deres speciale, men det er helt ude af trit med virkeligheden. Særligt humanister søger i dag meget bredt og har derfor også haft held til at nedbringe ledigheden«, siger Ingrid Stage.

Hun finder, at Mette Frederiksen er med til at holde fast i nogle fordomme, som ikke længere har noget på sig.

»Det skræmmende ved sådan en udmelding er, at den er meget populistisk og appellerer til en anti-akademisk indstilling. Ministeren antyder, at akademikere er nogle dovne nogle, som må se at komme op af sofaen og at ledigheden er deres egen skyld«, siger Ingrid Stage.

Hun oplyser, at mere end 50 procent af akademikerne bliver ansat i private virksomheder, og at hendes medlemmer er spredt ud på omkring 2.000 private virksomheder.

Akademikere skal ikke tage job fra lavtuddannede

De nye generationer søger for eksempel kontorjob, som de er overkvalificerede til, men hvor de via deres kvalifikationer er med til at opgradere og udvikle virksomheden.

»Erfaringen viser, at hvis en virksomhed ansætter en akademiker, så trækker det flere med sig i små og mellemstore virksomheder og er dermed med til at skabe den vækst, som regeringen i sit regeringsgrundlag har sagt, den gerne vil skabe. Derfor undrer det mig kolossalt, at en minister nu siger, at højtuddannede skal arbejde i Netto«, siger Ingrid Stage.

LÆS OGSÅ

Formanden for Dansk Magisterforening mener i øvrigt, at det er en ufarbar vej at bede de højtuddannede snuppe jobbene fra de mindre uddannede eller de ufaglærte.

»Det er et mærkeligt synspunkt, at akademikere skal tage job fra de mange ledige hk'ere«, siger Ingrid Stage.

Netto og de øvrige supermarkeder mangler ikke arbejdskraft. Tværtimod.

I 2011 ansatte Dansk Supermarked cirka 11.000 nye medarbejdere, men de havde også cirka 140.000 ansøgninger at vælge imellem, har kommunikationsdirektør Finn Lund Andersen tidligere meldt ud.

Dansk Magisterforening håber, at beskæftigelsesministeren snart får mulighed for at drøfte sagen.

»Siden december har jeg forsøgt at komme i kontakt med Mette Frederiksen for at give vores bud på, hvad der skal til for at komme ud af den meget bekymrende ledighed, men Mette Frederiksen har meget travlt«.

»Jeg håber, at hun vil tale med os, så vi kan give hende den viden, hun tilsyneladende ikke har«, siger Ingrid Stage.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce