0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illegale arbejdere får skattekort

Det gør det svært at afsløre ulovlig arbejdskraft, siger vrede arbejdsgivere og fagbevægelsen i kor.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Usmart, uklogt og helt igennem urimeligt.

Flere brancheorganisationer opfordrer nu myndighederne til at arbejde sammen, når det gælder behandlingen af de tusindvis af udlændinge, der årlig kommer til Danmark for at arbejde.

I dag får alle udlændinge per automatik et digitalt skattekort, i det øjeblik arbejdsgiveren første gang indberetter deres løn til Skat – uanset om udlændingen har arbejdstilladelse eller ej.
Dermed forledes mange arbejdsgivere til at tro, at papirerne er i skønneste orden.

Men når Skat så ved en razzia eller stikprøvekontrol afslører en illegal medarbejder, får arbejdsgiveren en bøde på 10.000 kroner per måneds ansættelse – og risikerer tilmed fængsel. Det er nemlig arbejdsgiveren, der har pligten til at undersøge, om nye medarbejdere har den fornødne tilladelse til at arbejde.

»Ikke rimeligt«
»Det er ikke rimeligt, at man som arbejdsgiver skal være politibetjent for myndighederne. Og det er højst besynderligt, at man ikke kan samkøre systemerne i Skat og Beskæftigelsesministeriet, så myndighederne selv – langt mere effektivt – kan afsløre den illegale arbejdskraft; vi lever altså i en it-tid«, siger Ole Steen Olsen, arbejdsmarkedschef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

Det samme siger Horesta, der er brancheorganisation for hoteller, restaurationer og turisterhvervet i Danmark.

»Det må da være nemmere at afsløre illegal arbejdskraft, hvis man koordinerer myndighedsindsatsen. Det er på tide, at man finder en model, hvor arbejdsgiverne enten slipper for pligten til at kontrollere de ansatte eller som minimum på en eller anden måde bliver advaret, når en ansat ikke har den fornødne arbejdstilladelse«, siger Jonas Wilstrup, politisk direktør i Horesta, og fortsætter:

»Hvordan kan myndighederne overhovedet forsvare et system, der afregner skatten af illegal arbejdskraft?«.

LO bakker op om kritik
Især små og mellemstore virksomheder glemmer, at de har pligt til at tjekke opholdstilladelsen hos nye medarbejdere, og så kan fælden klappe. Virksomhederne får bøder, og medarbejderen mister jobbet – og risikerer også at miste sin opholdstilladelse.

LO er helt på linje med Horesta og Dansk Erhverv. De betegner situationen som helt absurd, når Skat med jævne mellemrum rykker ud på razziaer og afslører illegale arbejdere, der så viser sig at have afregnet deres skatter i flere år via Skats egne digitale skattekort.

Næstformand i LO Lizette Risgaard opfordrer regeringen til at tage affære, for det illegale arbejde ser ud til at brede sig.

»Der går jo ikke en dag, uden at vi hører om nye eksempler på illegalt arbejde. Vi kan ikke have et system, hvor man bliver godkendt til at betale skat i den ene ende, men underkendt til at arbejde i den anden. Selvfølgelig skal systemerne tale sammen, så der er jeg helt enig med arbejdsgiverne. Vi har brug for et system, der er effektivt«, siger Lizette Risgaard.

18.000 udenlandske borgere
Står det til LO, bør alle udenlandske borgere kunne fremvise en opholdstilladelse og en arbejdstilladelse, før de overhovedet kan få et arbejde og registreres som danske skatteborgere.

Politiken erfarer, at både Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet gennem længere tid har arbejdet på at løse problemet. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF). Men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger:

»Det her er et problem, regeringen må finde en løsning på«.

Der findes ingen officielle opgørelser over, hvor mange udlændinge der er registreret som skatteborgere uden at have en arbejdstilladelse. Og der er heller ingen statistik over, hvor mange illegale arbejdere Skat afslører i sine hyppige aktioner.

Det står dog fast, at Danmark i runde tal modtager omkring 18.000 udenlandske borgere med opholdstilladelse. Hvor mange af dem der mangler en arbejdstilladelse, fremgår ikke af statistikken.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce