Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ateist har betalt kirkeskat i 20 år

Thomas Zeissler har aldrig været medlem af folkekirken. Alligevel har han betalt kirkeskat i 20 år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En aften i december sad Thomas Zeissler hjemme og spekulerede over sin økonomi. Hvordan kunne han spare nogle penge? På nettet fandt han ud af, at man kunne fravælge kirkeskatten:

»Jeg tænkte, at når nu jeg aldrig har været medlem af folkekirken, så var der ingen grund til at blive ved med at betale til kirken«, siger Thomas Zeissler.

Skulle aldrig have betalt Thomas Zeissler kontaktede derfor den lokale præst i Nordborg på Als for at høre, hvad han skulle stille op. Præsten bad om Thomas Zeisslers dåbsattest for at kunne hjælpe.

»Jeg svarede præsten, at jeg slet ikke har en dåbsattest. Jeg har aldrig været medlem af folkekirken«, fortæller Thomas Zeissler.

Thomas Zeissler blev noget overrasket, da præsten fortalte, at han aldrig har skullet betale kirkeskat.

Det fik Thomas Zeissler til at undre sig. Han havde betalt kirkeskat, siden han som 18-årig flyttede tilbage til Danmark fra Hamburg, og han troede, at det var noget, alle danskere skulle gøre. Men nu ville han gerne have pengene tilbage.

Afvist fra begyndelsen Da Thomas Zeissler kontaktede Skat, fik han dog at vide, at de kun kunne give ham de penge tilbage fra 2006-2008. De penge, han havde betalt de foregående 14 år, måtte han glemme.

Thomas Zeissler søgte videre på nettet, og hver gang han søgte på 'kirkeskat', dukkede der en hjemmeside fra Ateistisk Selskab op.

Folkene bag den ateistiske forening har hjulpet flere borgere, der uretmæssigt har betalt kirkeskat.

Efter en runde mere hos Skat fik Thomas Zeissler et brev om, at han ville få refunderet de penge, han har betalt for meget siden 1990. Med en månedsløn på 20.000 og en kirkeskat på lidt under en procent, er beløbet cirka 50.000 kroner.

Kirkeskat som aktivt valg Thomas Zeissler er ikke en enlig svale. Der er flere tilfælde, hvor ikke-medlemmer af folkekirken, finder ud af, at de stadig betaler kirkeskat. Foreningen Ateistisk Selskab, der arbejder for at adskille stat og kirke, bliver fra tid til anden kontaktet af folk med det problem.

Det er også folk, der aldrig er blevet døbt, som betaler. Det er mystisk, at det kan lade sig gøre

»Vi har de seneste to år kørt otte sager. Det er ikke kun folk, der aldrig har meldt sig ud af folkekirken. Det er også folk, der aldrig er blevet døbt, som betaler. Det er mystisk, at det kan lade sig gøre«, siger Jakob H. Heidelberg, der sidder i foreningens bestyrelse.

LÆS ARTIKEL:

Han mener, at der må være tusinder af lignende sager rundt i Danmark, som ikke bliver opdaget, fordi folk ikke tjekker selvangivelsen.

»Jeg kan kun opfordre folk til at gå deres papirer igennem – og måske gentænke, om man overhovedet tror på kirken«, siger han.

»Jeg synes, man skulle lave eksperimentet og melde alle danskere ud af kirken i morgen, og så se, hvor mange der melder sig ind igen. Det bør være et aktivt valg«.

Heller ikke Jakob H. Heidelberg ved, hvordan det kan gå til, at folk betaler kirkeskat, når de ikke burde, men han tror, det er fordi oplysningerne fra CPR-registret ikke når frem til folkene på Skat.

Ministeren må forklare sig
Pernille Vigsø Bagge (SF) er næstformand i kirkeudvalget. Hun er overrasket over, at flere betaler til en institution, de ikke er medlemmer af.

»Det er jo forrykt, og det er noget, jeg vil bede Kirkeministeren komme med en forklaring på med det samme«, siger Pernille Vigsø Bagge og henviser til, at SF i samarbejde med flere partier i oppositionen er på vej med et beslutningsforslag om ligestilling af alle anerkendte trossamfund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi mener, at det skal være et aktivt valg at betale skat til det trossamfund, man ønsker. Det er jo helt uhørt med den måde folkekirken i dag er særstillet på. Vi foreslår, at man på sin selvangivelse angiver, hvilket anerkendt trossamfund man vil betale skat til«, siger Pernille Vigsø Bagge.

»Det kan slet ikke lade sig gøre«.

I Kirkeministeriet afviser man, at folk betaler ufrivillig kirkeskat.

»Teknisk kan det ikke lade sig gøre«, siger Jørgen Kroer, der er specialkonsulent i Kirkeministeriet, for når en udmeldelse er registreret, så slår den med det samme igennem i Det Centrale Skatteyderregister.

»Men hvis den pågældende person ikke har meldt sig ud af folkekirken på korrekt vis, så kan det godt være, at vedkommende anser sig for at være ikke-medlem af folkekirken, men stadig står registreret som medlem«, lyder et bud på en forklaring.

»Derfor er man i hvert enkelt tilfælde nødt til at undersøge baggrunden for, hvorfor den pågældende ateist erklærer sig som værende ikke-medlem. Påstanden kan være rigtig og den kan være forkert«, siger han.

Kender ikke de enkelte sager
Men når Ateistisk selskab de seneste to år har kørt otte sager med folk, der aldrig er blevet døbt, så er der vel noget galt?

»Jeg kan ikke kommentere på de enkelte sager, for jeg kender dem ikke«, siger Jørgen Kroer og henviser til, at ud af folkekirkens godt 4 millioner medlemmer, er otte tilfælde ikke mange.

Det er vel stadig otte for mange?

»Ja det er det da, og så er det jo godt at det er blevet berigtiget«

På baggrund af en række henvendelser fra borgerne selv...

»Jeg kan ikke kommentere de enkelte sager, for jeg kender dem ikke«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uvist, hvor mange der er

Problemstillingen er ikke ny i Kirkeministeriet.
I 2000-2004 overgik førelsen af folkekirkens kirkebøger fra at være papirprotokoller til at være en afdeling af Det Centrale Personregister (CPR).

Dengang sammenholdt man kirkebøgerne med det, der var registreret i personregistret omhandlende medlemskab.

»I enkelte til fælde registrerede man, at der var uoverensstemmelse mellem det, der var anført i personregistret og i kirkebøgerne, og så kontaktede man dem, det drejede sig om«, siger Jørgen Kroer.

Det er uvist, hvor mange der er fejlregistreret som kirkeskattepligtige. Skat oplyser, at man hvert år modtager omkring 200 henvendelser fra borgere, som mener, at de fejlagtigt betaler kirkeskat.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden