0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi køber falsk tryghed for milliarder

Sikkerhedsfirmaer kritiseres for at misinformere angste boligejere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For at undgå indbrud køber danskerne tyverialarmer i eksploderende omfang, og mindst 150.000 har i dag installeret en alarm derhjemme.

Men mange får sig en slem overraskelse, når tyven ignorerer alarmskiltet i ruden og narrer det elektroniske system.

Politiet, forsikringsbranchen og eksperter oplyser, at tyve bruger udstyr til at sætte de trådløse alarmsystemer ud af spil.

Tyve jammer alarmerne
»Vi ved fra gerningsstedsundersøgelser, at der findes mange forskellige måder at slå alarmsystemer ihjel på. De trådløse alarmsystemer kører over gsm-nettet, og der findes flere forskellige metoder til ’jamme’ dem. Og det ser vi«, siger John Radmer, vicepolitikommissær i Rigspolitiets Nationale Efterforsknings- og Forebyggelses Center.

Han oplyser, at nogle tyve decideret kigger efter sikkerhedsfirmaets skilt i vinduet og bruger det som pejlemærke til at finde den rette frekvens at ’jamme’.

De fleste sikkerhedsfirmaer sælger i dag trådløse tyverialarmer i deres standardpakker. Men de trådløse systemer er mere sårbare over for tyve og driftsforstyrrelser end de ledningsbaserede, siger sikringsrådgiver Rune Hernø fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

Tyv snuppede for 300.000 kroner trods alarm
Berit, en villaejer fra Holte, er en af ca. 600 kunder i sikkerhedsfirmaet G4S, som i 2009 havde indbrud trods en tyverialarm. Hun havde investeret små 5.000 kr. i et trådløst system. I slutningen af oktober brød en tyv ind og stjal værdier for over 300.000 kr. Systemet var aktiveret, men satte aldrig i gang.

»Det var en chokerende oplevelse. Og når man kan blokere det trådløse system, så gør det ingen nytte at have en tyverialarm«, siger Berit, der gerne vil holde sit efternavn hemmeligt.

G4S har ikke tilbudt Berit erstatning, men i stedet solgt hende nye trådløse aggregater i hjemmet. Derudover har sikkerhedsfirmaet tilbageholdt oplysninger, som kunne medvirke til at opklare alarmsvigtet.

Sikkerhedsbrancen afviser jamming
I foreningen Sikkerhedsbranchen afviser direktør Kasper Skov-Mikkelsen ethvert kendskab til, at tyve ’jammer’ tyverialarmer. De gængse alarmsystemer er sabotagesikre, siger han.

Omvendt medgiver landets største firma, G4S, at alarmerne kan snydes.

»Vi ved, at der findes instrumenter til ’jamming’. Men det er ikke noget, vi har oplevet som et stort problem. En ledningsført alarm vil ikke have den minimale risiko for ’jamming’, så den er sikrere at have. Omvendt er den ikke køn at have siddende i sin stue, så det er en afvejning«, siger Per Bloch-Frederiksen, privatmarkedschef i G4S.

Tyveriramt fik aldrig råd om at sikre døre, låse og vinduer
Berit er aldrig blevet rådgivet af G4S om vigtigheden i at sikre hjemmets døre, låse og vinduer, hvilket er eksperternes vigtigste råd om forebyggelse. Sikkerhedsbranchens dårlige rådgivning er et generelt problem, lyder det fra forsikringsselskaber, eksperter og politiet.

»Vi kunne godt tænke os, at sikkerhedsbranchen var bedre til at give boligejerne en ordentlig rådgivning. Så fremstår de også med god moral og etik«, siger John Radmer fra Rigspolitiet, der suppleres af Forsikring & Pension:

»Når man tager imod rådgivning om sikkerhed, skal man se på rådgiverens interesser i at sælge. Derfor skal man have paraderne oppe ved alarmselskaberne«, siger konsulent Maiken Skriver Poulsen, der selv er tidligere alarminstallatør.

G4S indskærper
G4S vil nu indskærpe over for sine konsulenter, at de skal huske også at rådgive om låse. Men kritikken af rådgivningen er uretfærdig, mener privatmarkedschefen:

»Der er ingen tvivl om, at vi kan blive bedre. Men vore konsulenter har altid brochurer med på låse, og deres opgave er at give en fornuftig rådgivning. Selvfølgelig skal vi også sælge alarmer, men konsulenterne er ikke provisionslønnede«, siger Per Bloch-Frederiksen.

Omsætningen i sikkerhedsbranchen er tidoblet siden 2002, og i år vil forbrugere og firmaer købe sikkerhed for 10,5 mia. kr. Det er næsten tre mia. kr. mere end politiets årsbudget. Salget af alarmer til private er fordoblet på to år, og branchen forventer, at tendensen fortsætter som følge af de rekordmange indbrud.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter