Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fængselsstraf. Erhversminister Ole Sohn (SF) ønsker, at karteldannelse skal kunne straffes med fængsel. (Arkiv)
Foto: Peter Hove Olesen

Fængselsstraf. Erhversminister Ole Sohn (SF) ønsker, at karteldannelse skal kunne straffes med fængsel. (Arkiv)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kartelbagmænd skal i fængsel

Konkurrenceforbrydelser som kartelaftaler skal i grove tilfælde udløse fængselsstraf - ligesom skattesnyd og insiderhandel. Det mener erhvervsminister Ole Sohn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ikke kun skattefusk og insiderhandel skal kunne sende erhvervsfolk bag tremmer. Også konkurrenceforbrydelser i eksempelvis kartelsager skal i grove tilfælde udløse fængselsstraf.

Det mener erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), der læner sig op ad nye anbefalinger fra et udvalg nedsat i 2009 til at granske konkurrencelovgivningen.

Udvalget anbefaler at ligestille konkurrenceovertrædelser med anden form for økonomisk kriminalitet. Det indebærer højere bøder og risiko for fængsel.

»Det er den rigtige vej at gå for at få skærpet konkurrencen«, siger Ole Sohn.

Skal give op til seks års fængsel
12 af udvalgets i alt 18 medlemmer anbefaler en strafbestemmelse i konkurrenceloven med fængsel i op til et år og seks måneder, mens 10 medlemmer anbefaler en strafferamme helt op til seks år. Sidstnævnte udløser flere beføjelser til politiet i efterforskningen af mistænkte.

Når virksomheder afstemmer tilbud eller priser, sætter det konkurrencen ud af kraft, og det rammer i sidste ende forbrugerne. Forskning har vist, at kartellerne i snit opererer med en overpris på 46-49 procent. Det går også ud over Ole Sohns område: væksten.

»Det er vigtigt at skærpe konkurrencelovgivningen, for jo mere fair konkurrence, der er, jo mere innovation kommer der i erhvervslivet, jo bedre priser får forbrugerne, og jo mere vækst skabes der«, siger ministeren og fortsætter:

»Der, hvor man mest direkte hæmmer konkurrencen, er ved kartelsager. Det er unfair konkurrence over for dem, der ikke er med i kartellet, og det giver kunstigt høje priser for forbrugerne«.

DI: Sundt samarbejde vil gå tabt
En af fortalerne i udvalget er Peter Møllgaard, institutleder og professor i industriøkonomi på CBS. Han mener, at ministerens melding er et vigtigt signal:

»Det signalerer - i modsætning til tidligere - at vi ser karteldannelse som en grov type af økonomisk kriminalitet, som går ud over en frygtelig masse mennesker, der kommer til at betale for høje priser«.

LÆS MERE I modsatte grøft står DI, som også har haft repræsentanter i udvalget. Erhvervsjuridisk chef Kim Haggren mener, at fængselsstraffe er en farlig vej at gå: »Vi frygter, at virksomhederne bliver skræmt, så de overhovedet ikke vil have kontakt til hinanden og derfor ikke indgår for eksempel forskningssamarbejder«, siger han. På Christiansborg er et flertal umiddelbart parat til at skærpe loven.

Enhedslisten afviser ikke højere straffe

I Venstre er politisk ordfører Ellen Trane Nørby »forsigtig positiv«, mens Brian Mikkelsen, konservativ erhvervsordfører, er klart for. »Det er en god idé, fordi dansk konkurrence er til gavn for det danske samfund. Skjulte karteller har kun et formål, og det er at snyde samfundet, virksomhederne og danskerne for penge, så det skal straffes«, siger Brian Mikkelsen, der som økonomi- og erhvervsminister i VK-regeringen selv var med til at nedsætte udvalget. Enhedslisten er heller ikke afvisende. »Normalt tror vi ikke på hårdere straffe. Men når det drejer sig om økonomisk kriminalitet, er det nogen, der har tænkt over det, inden de begik forbrydelsen, og derfor har straflængden en betydning«, siger erhvervsordfører Frank Aaen. Ministeren har endnu ikke lagt sig fast på, hvor grov lovovertrædelsen skal være for at udløse fængselsstraf, eller hvad straframmen skal være.







FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden