0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dommere retter ind efter lægeråd

Retslægerådet får som regel ret, når borgere går til domstolene for at få erstatning for arbejdsskader, ulykker eller fejlbehandling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

I 95 procent af sagerne følger dommerne Retslægerådets vurderinger. Også selv om for eksempel skadestue, læge, speciallæge og Arbejdsskadestyrelsen mente en kvinde, havde pådraget sig en piskesmældsskade. (Arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dommerne ved de danske domstole har i praksis gjort lægerne i Retslægerådet til overdommere, der afgør sager, hvor borgere er gået rettens vej for at få erstatning efter arbejdsskader, trafikuheld eller fejlbehandling.

Og i langt de fleste tilfælde dømmer lægerne i Retslægerådet til ugunst for borgerne, mens forsikringsselskaber og myndigheder forlader retssalen som vindere.

Det er konklusionen i en undersøgelse af 51 retssager, som to forskere ved Københavns Universitet har gennemført, og som offentliggøres i dag i Advokatsamfundets blad Advokaten.

Kun to fulgte ikke Retslægerådets vurdering
»Der er en markant slagside, og man må derfor stille spørgsmål ved, om systemet fungerer rigtigt og rimeligt«, siger adjunkt Janne Rothmar Herrmann, der har gennemført undersøgelsen sammen med lektor Michael Gøtze fra Det Juridiske Fakultet i København.

De to forskere har gennemgået 51 sager fra de sidste 10 år, hvor borgere har forsøgt at få erstatning, og hvor Retslægerådet er blevet bedt om at udtale sig i sagen.

Det viste sig, at dommerne i alle sager med undtagelse af to fulgte Retslægerådets vurdering. Det svarer til mere end 95 procent af sagerne.

Kvinde med piskesmæld fik ikke medhold
De to forskere peger som eksempel på en kvinde, der fik afslag på erstatning efter et trafikuheld, som hun var uden skyld i, selv om både skadestuen, hendes egen læge, en speciallæge og Arbejdsskadestyrelsen havde udtalt, at hun havde fået en piskesmældslæsion.

Retslægerådet, der ikke havde set kvinden, mente derimod, at det var usandsynligt – og så tabte kvinden sagen i retten.

Forsikringsselskabet får ret
Det er en »betænkelig udvikling«, at dommerne per automatik følger lægerne, mener de to forskere.

»Det er, som om dommerne giver Retslægerådet ret til at afgøre hele sagen og ikke bare udtale sig. Selvfølgelig kan en dommer ikke være ekspert i piskesmældsskader, men det er, som om dommerne bare udliciterer hele den juridiske afgørelse til Retslægerådet«, siger Michael Gøtze.

Forskernes gennemgang viste også, at Retslægerådet i langt de fleste tilfælde udtalte sig til fordel for den myndighed eller det forsikringsselskab, som borgeren ønskede at få erstatning fra.

Forskerne undrer sig over afgørelser
Det sker ofte også i tilfælde, hvor borgerens egen læge og en eller flere speciallæger har konstateret, at borgeren har fået en skade som følge af arbejdet, en trafikulykke eller ved en behandling.

»Det undrer os, at lægerne i Retslægerådet kan gå imod flere fagfæller uden at have set patienten«, siger Janne Rothmar Herrmann.

Advokatrådet opfordrer både Retslægerådet selv og politikerne til at se på, om systemet fungerer rimeligt.

»Det er første gang, der er påvist en automatik i, at domstolene lægger retslægerådets udtalelse til grund. Hvis man aldrig kan påvise en sag, hvor domstolen har tilsidesat Retslægerådet, bliver rådet dømmende myndighed, og det skal rådet ikke være«, siger medlem af Advokatrådet Pernille Backhausen.

Dommerformand er ikke overrasket
Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, er ikke overrasket over, at dommerne følger Retslægerådet i mere end 95 procent af sagerne.

»Som systemet er bygget op, er Retslægerådet vores højeste lægefaglige instans. Tallene er udtryk for, at der skal noget til, før man som dommer tilsidesætter Retslægerådets vurdering«, siger han.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden